BørneIntra v2.19.1

Velkommen til D.I.I. Perlen

Skiftende billeder

Den Integrerede Institution Perlen er normeret til 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer, Søstjernerne og Muslingerne.
I børnehaven er der 60 børnehavebørn, fordelt på tre stuer, Søløverne, Delfinerne og Hvalerne.

Vi bor i et dejligt lyst hus i Åbyhøj, med åbne døre så børnene har mulighed for at finde venner på tværs af stuerne.
Der er to legepladser, en der er tilpasset vuggestuebørnenes behov og en der er indrettet til børnehavebørnene. Vi bor lige op til Åby park, som vi ofte bruger til små ture.

 

Vi viser gerne nye forældre rundt i vores institution. Vi samler rundvisningerne, for at skabe så få forstyrrelser for vores børn som muligt.

Send en mail på sthaa@aarhus.dk og tilmeld jer vores kommende rundvisninger:

 

Den 22. april kl. 9.45

Den 26. maj kl. 9.45

Den 17. juni kl. 9.45

 

EVENTYR OG HISTORIER KAN NOGET

For børn og voksne. I denne underlige, skrøbelige tid har jeg valgt at kaste mig over en gammel interesse: historieskrivning. Jeg vil hver dag - så vidt muligt - skrive et lille kapitel til eventyret. I nogle af kapitlerne bliver der lagt op til en aktivitet, man kan lave derhjemme. Jeg håber, at jeg med sørøvereventyret kan krydre hverdagen med en blanding af normalitet og fantasi.

Læs med herunder :-)

Kærlige hilsener fra Agnes 

Seneste nyhed...

Et sørøvereventyr - kapitel 23

  Billede

Sø-dinosaurerne var meget store!

De kom pludselig op ad Rosenhavet, der ellers så helt fredeligt og rart ud.

Deres anfører blæste i et horn. Lyden betød åbenbart ”klar til kamp”, for de andre sø-dinosaurer brølede, plaskede og vendte sig arrigt imod os. Deres plask og vælten rundt fik rosenblade til at komme op på vores dæk. De var glatte og smattede, så flere af os gled i dem og faldt. Av!

Vi fandt vores våben og gjorde os klar bekæmpelsen af sø-dinosaurerne. Jeg har aldrig før eller siden været i kamp. Altså kun for sjov. Men denne gang var det ikke for sjov! Vi hævede vores lanser og sværd. Vi tog vores nybyggede skjold op foran os.

Sø-dinosaurerne var desværre også ret godt forberedte. De havde ikke våben, men det behøvede de heller ikke. Deres lange klør var skarpere end vores sværd og deres hud var nærmest ikke hud men lignede mere skildpaddeskjold. De var nogle væmmelige nogen! Deres skrig havde samme lyd som når en gaffel eller kniv piber på tallerkenen! Bare højere. Det var frygteligt. Men vi kunne naturligvis ikke holde os for ørerne, for så ville vi være helt forsvarsløse.

Den største og mest grusomme sø-dinosaurer lagde ud med at flænse vores sejl, hvorefter den hoppede op på dækket og gav sig til at grine fælt og længe. De andre fulgte trop. Der var fem i alt, så vi kæmpede mod en hver.

Hunden Pelle Prip havde søgt ly i en af kahytterne. Papegøjen Elvira fløj mellem os og skibets kaptajner med besked om, hvad vi skulle gøre. De havde mange gode ideer, men intet så helt ud til at virke. I bedste fald kunne vi holde kampen kørerne så længe, at sø-dinosaurerne ville blive trætte og søge væk. Lige nu så det dog ud til, at vi først ville blive udmattede.

Jeg mærkede et snit. ”AV” råbte jeg højt og alle blev stille et sekund, inden kampene begyndte igen. Jeg kiggede ned – og ja, I har nok gættet det – jeg var blevet ramt af en af sø-dinosaurernes skarpe kløer. En lille rød stribe fra kravebenene og ned blev efterfølgende et ar og et minde om dette vanvittige og pragtfulde sørøvertogt.

”Hvad skal vi gøre? Ingen skal komme alvorlig til skade!” skreg jeg til Elvira, der baskede rundt over mit hoved. Papegøjen fløj endnu en gang til kaptajnerne og kom tilbage lidt efter med en besked: ”Brevet – hvad stod der i brevet? Husk at rime i en time!”

”Hvad?!” jeg var total desorienteret.

”SKO – KO” skræppede Elvira så højt det var muligt.

ALT gik i stå. Alle lyde, alle bevægelser. Det var som om tiden stod stille. Jeg kiggede på hende og nikkede. Hun fortsatte.

”ABE – GABE. SNE – BLE. SAND – AND. SIV – KNIV”

Idet Elvira sagde ”and” forsvandt sø-dinosaurerne for øjnene af os. Vi ved stadig ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, men væk var de.

”VÆK I EN SÆK MED LAKRIDSKONFEKT I EN RUMRAKET MED ET GULDTOILET” sluttede Elvira af. Det kan vist diskuteres, om det går under betegnelsen rim, men det fik os alle til at ånde lettet op og grine. Selv Pelle Prip kom ud fra sit skjulested og dansede igen. Om aftenen genfortalte vi kampen til hinanden. Det var ikke til at forstå. Vi blev også ved med at rime – og nå ja, så fik vi også syet lapper på sejlet. Et par dage endnu – så ville vi være på den fantalastiske ø.  

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag