BørneIntra v2.19.1

Velkommen til Mallinggårdsvej

Skiftende billeder

Velkommen til Satellitten!

Vi er en nystartet vuggestue på Byagervej 164 i Beder. Fra sommeren 2022 flytter vi til nybyggede lokaler på Mallinggårdsvej i Malling. Her udvider vi, så Satellitten udover ca. 24 vuggestuebørn også kommer til at danne ramme for ca. 40 børnehavebørn. Men indtil videre nyder vi at være i dejlige rammer i udkanten af Beder.

I hverdagen i Satellitten har vi fokus på læring igennem en masse fælles oplevelser – store, små, planlagte og spontane. Vores hverdag er fyldt med sang, musik, højtlæsning, leg, krop, bevægelse, ture, øvebaner, sprog, grin og kram. Vi er ofte sammen med børnene i mindre grupper. Det giver mulighed for fordybelse og nærvær. Det er vigtigt for os, at børnene er trygge, så de får mod på at øve sig og lyst til at lære.

Personalegruppen i Satellitten er bredt sammensat ud fra et fælles grundsyn og et fælles mål om at arbejde som et team for at give børnene den bedst mulige hverdag i vuggestuen. Vi har et inkluderende grundsyn – Vi er alle forskellige, men hver i sær er vi betydningsfulde for fælleskabet. Vi glæder os til at samarbejde om dette med jer forældre.

Seneste nyhed...

p.t. ingen nyheder

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag