BørneIntra v2.19.1

Velkommen til Vuggestuen Lindenborgvej!

Skiftende billeder

 

Vuggestuen Lindenborgvej har 3 grupper, og ligger roligt for enden af en lukket vej med grønne omgivelser lige uden for døren.

I vuggestuen Lindenborgvej vil dit barn møde engagerede voksne, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv. Det betyder, at vi er nærværende, nysgerrige og omsorgsfulde i samspillet med børnene.

 

Vi arbejder for skabe gode, trygge og stimulerende miljøer hele dagen.

I rutinesituationer: når vi på en nærværende og omsorgsfuld måde putter børnene til deres middagssøvn, eller når børnene oplever at være en betydningsfuld del af fællesskabet, når vi spiser frokost sammen i små grupper.

Vi prioriterer den læring, der ligger i at øve sig i at tage sine egne sko på - og vi nyder stjernestunderne, når stoltheden lyser ud af børnene, der mestrer noget nyt.

I børneinitieret leg: når vi hver dag leger med børnene og går på opdagelse sammen med dem.

I planlagte aktiviteter: når vi arbejder med de forskellige læreplanstemaer som sprog, bevægelse, udeliv, æstetik osv. ud fra et fælles månedligt tema.

 

Vi har i sommeren 2019 fået renoveret vuggestuen og arbejder med at indrette rummene, så vi tilbyder et godt fysisk og æstetisk miljø både inde og ude.

 

Vi ønsker et tæt samarbejde med forældrene. Forældrene har stor mulighed for at bakke op om arbejdet i vuggestuen, og være med til at give feedback ud fra deres perspektiver i forhold til deres børn, så vi sammen kan sikre at børnene får en god og tryg opvækst.

 

Hvis du er interesseret i at besøge Vuggestuen Lindenborgvej, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Vivi Geertsen Brügge på tlf: 21158479 eller mail: vgb@aarhus.dk

 

Seneste nyhed...

Vi har fået ny hjemmeside

Alle dagtilbud i Aarhus Kommune har fået nye hjemmesider.

Du kan finde Risskov dagtilbuds nye hjemmeside her: https://risskovdagtilbud.aarhus.dk/

Opslagstavle...

  •  Opslagstavleikon

    CITATER FRA FORÆLDRE I VUGGETSUEN LINDENBORVEJ:

     

    ”Som forældre i Vuggestuen Lindenborgvej har vi oplevet, at vores barn bliver set, hørt, udfordret, holdt af og holdt om.”

    ”Vi er meget imponerede over, hvordan pædagogernes teoretiske viden hver eneste uge viser sig i nye, spændende, lærerige projekter til stor fornøjelse for børnene.”

    ”Der er en god og fornuftig balance i inde- og ude aktiviteter. Indenfor er der plads til fordybelse i små grupper, og ude er der gode muligheder for mange timers leg.”

    ”Der er fokus på, at børnene lærer at indgå i fælleskaber, hvor de hjælper og støtter hinanden.”

    ”For at nævne få af de mange gode aktiviteter, vil vi fremhæve: Udflugter i ladcykler, mad over bål, malerprojekter med hele kroppen og generelt den naturlige integration af traditioner, sæsoner, eventyr og sange gennem leg.”

     

    "Fra vores datters 1. dag i Vuggestuen Lindenborgvej har både hun og vi været trygge ved afleveringen. Der er altid prioriteret et par ledige hænder til at tage imod, og hver dag bliver man mødt af en smilende, omsorgsfuld og nærværende personalegruppe. En personalegruppe som er meget stabil, og derfor er det altid et kendt ansigt, man afleverer til.”

     

    "Vi mærker tydeligt, at det er børnenes trivsel, der er 1. prioritet, og personalegruppen har meget fokus på hele tiden at tilpasse de mindre børnegrupper, sådan at børnene er et sted, hvor de er trygge og glade, og hvor der er plads til at udvikle sig." 

     

    ”På Lindenborgvej er der plads til alle, og der lægges stor vægt på læringsmiljøet, så vores barn bliver udfordret og kan udvikle sig.”

     

     

     

    06-04-2021
  •  Opslagstavleikon

    Besøg i Vuggestuen Lindenborgvej

    Kære forældre

    Hvis I får tilbudt en plads til jeres barn i vuggestuen, er I meget velkomne til at kontakte os for et lille forbesøg.

    Her i coronatiden bedes I bære mundbind, spritte hænder og holde afstand som alle andre steder.

    Besøget vil fortrinsvis placeres i middagsstunden hvor de fleste børn sover.

    Med venlig hilsen

    Pædagogisk leder

    Vivi Brügge

    08-02-2021
  •  Opslagstavleikon

     

    Kontaktoplysninger:

     

    Pædagogisk leder Vivi Geertsen Brügge:

    Tlf: 2115 8479 

    Mail: vgb@aarhus.dk

     

    Blå stue tlf: 4185 4670

    Rød stue tlf: 4185 4630

    Gul stue tlf: 4185 4649

    01-07-2020
  •  

    Risskov dagtilbud har fællespasning i følgende perioder:

    De tre hverdage før påske
    Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
    Uge 28
    Uge 29 & 30
    Uge 31
    Hverdage fra den 24. december 2020 til 3. januar 2021 - NB: den 24. og 31. december lukkes kl. 14.00

    26-10-2020
  •  Opslagstavleikon

    Vi får mad fra Monas.

    Se madplan her

    02-07-2019