Åbenhed og respektfuld kommunikation er en grundsten i vores praksis.

 

Vi taler pænt til hinanden, og vi lærer børnene at der skal være plads til os alle - uanset om man er lidt anderledes. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab.

 

Forældre har en vigtig rolle i bidraget til en god stemning i institutionen, og vi bliver glade, når vi ser, at I som forældre også har tid til at imødekomme de andre børn.

 

I vores samarbejde med forældre forventer vi, at forældre kommer til os med spørgsmål og undren, så vi sammen kan sikre en god hverdag for børnene.

 

Som forældre har I altid mulighed for at deltage i jeres barns hverdag. Dette kan være nogle timer i løbet af dagen, en hel dag eller om eftermiddagen, når I henter jeres barn, hvor I bliver lidt tid sammen med jeres barn. At deltage i sit barns hverdag giver et godt indblik i vores praksis og i barnets institutionsliv.

 

Når I kommer i institutionen om morgenen og når I henter jeres barn om eftermiddagen er det meget vigtigt, at I siger goddag og farvel. Goddag - så vi ved, at jeres barn er kommet, og så barnet får en god start på dagen, hvor det er blevet set og taget imod. Farvel - så vi har set at jeres barn er blevet hentet.