Når børn slår, skubber, river eller bider

 

 
I Kroghsgade Vuggestue hjælper vi hinanden med at tage os af de børn, der skader eller bliver skadet. Der vil dog være et ekstra fokus fra gruppen på den der skader, hvis dette er et mønster hos barnet. Når børn bider, kan det være svært for voksne at forstå hvorfor, da det bliver opfattet som en meget voldsom måde at udtrykke sig på. Men det at slå, rive eller skubbe er for et barn i princippet det samme og er en uacceptabel adfærd, som vi handler på.
 
 
Hvorfor bider barnet?
 
Barnet i 1-3 års-alderen kan endnu ikke udtrykke følelser og gøre sig forståeligt ved hjælp af sproget. Der er mange ting barnet ikke kan finde ud af – og dette kan være forbundet med stor frustration for barnet, og det kan derfor i en periode reagere ved slå, rive, skubbe eller bide. Vi oplever, at der kan være mange grunde til det. Det kan skyldes forandringer i hjemmet/institutionen eller være på grund af glæde i leg. Barnet føler sig måske presset i konflikter omkring legetøj, eller vil måske bare i kontakt med sine jævnaldrende, men ved ikke hvordan. At bide kan også være en del af barnets udvikling, hvor det afprøver grænser i magtkampen med de andre børn. Der er ikke altid synligt for os, hvorfor barnet reagerer på denne måde.
 
 
Den voksnes rolle
 
Når et barn bider og vi ser det er et mønster, er det vores opgave at bryde det i samarbejde med forældrene, da det kan påvirke barnets sociale adfærd. Barnet kan risikere, at de andre børn ikke vil lege med det. Vi anskuer problemet på en anerkendende måde og viser barnet, hvordan det skal omgås andre.
 
 
Handleplan overfor et barn, der er blevet bidt
 
Vi giver barnet omsorg ved at trøste, så det føler sig forstået i sin smerte. Køler det bidte sted ned med koldt vand eller smører det med lidt creme. Det bedøver lidt, og barnet føler, at der bliver gjort noget for at formindske smerten.
 
 
Handleplan for det barn, der slår, river, skubber eller bider
 

Vi viser, at barnets adfærd ikke er acceptabel og siger bestemt ’nej’, og tager barnet væk fra legen, uden at bruge lange forklaringer.

Vi har ekstra fokus på barnet, der slår, river, skubber eller bider.

Vi ser på hele forløbet og situationen omkring ”skaden” og har ikke kun fokus på skaden.

Vi giver barnet positiv opmærksomhed/gode oplevelser, roser barnet, når det udviser hensigtsmæssig adfærd.

 
Konflikter kan opstå pludseligt, og løsninger skal tage sit udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Vi prøver at være til stede i konfliktsituationer, så vi kan hjælpe barnet til at handle på alternative måder f.eks. i at bruge sproget. Børn har ofte ikke udviklet empati i 1½-2 års-alderen og forstår derfor ikke altid, hvorfor de andre børn græder, når det river, slår eller bider. Vi viser barnet, hvad der sker, når det bider, og fortæller, at det gør ondt på barnets ven at blive bidt. Vi fortæller også barnet, at det gør ondt, hvis et barn har slået sig, og at barnet derfor græder, og vi skal trøste det. Vi sætter ord på det, vi iagttager, når vi hjælper det i konflikter, og når barnet er ked af det. Herved lærer barnet at bruge sproget og få en forståelse af det, der sker.
 
 
Forældrene til et barn, der er blevet slået, revet, skubbet eller bidt
 
Hvis vi har været til stede i situationen, beskriver vi for forældrene, hvad vi oplevede, der foregik og beklager, at vi ikke kunne forhindre det. Vi fortæller ikke, hvem der har gjort det, fordi det kan medføre, at barnet bliver negativt omtalt og evt. undgået.
 
 
Forældre til barnet, der har slået, revet, skubbet eller bidt
 
Vi fortæller forældrene, at deres barn har skadet et andet barn. I Kroghsgade Vuggestue er det gruppen, der bestemmer, hvem der skal sige, at barnet har bidt, slået etc. og hvor ofte det skal nævnes til forældrene, hvis det er et mønster hos barnet. Det er vuggestuens opgave at handle, når et barn skader andre. Forældrene skal ikke tage affære og skal ikke snakke med barnet om hændelsen, da barnet ofte ikke kan huske det. Forældre kan, hvis de er til stede, tydeligt vise barnet, at det ikke er acceptabelt at slå, rive eller bide, hvis barnet udviser denne adfærd f.eks. over for søskende/forældre eller lignende,uden for institutionen.