Dagligdagen

 

Dagsrytmen i Børnehuset

 

På "Solen" (Børnehavegruppen).

 

Morgen:

Den pædagog som åbner bliver på stuen og tager imod børn og forældre, indtil den næste møder kl. ca. 8.30. Vedkommende skal kunne rumme fleres børn ved f.eks. at læse, synge, fortælle historier osv. og tilstræbe nærvær/fordybelse. Alle andre aktiviteter som kræver mere end en voksen, må vente til der kommer flere voksne.

Men der er mange "Sole-børn" som selv mestrer at tage initiativ til forskellige lege i vores mange inspirerende rum. Mange vil også gerne lege med "Spire-børnene" og vi ser ofte, at de profiterer af hinandens samvær og er ressourcer for hinanden.

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at skabe en kultur, hvor både personalet, det enkelte barn og forældre føler sig velkomne bl.a. ved at sige et "personligt" godmorgen med en vis begejstring i stemmen/kroppen. Vi skal hele tiden være bevidste om at bruge et "åbent" kropssprog, hvor vi undgår at have hænderne i lommen, er optaget af private samtaler eller hvor vi "lukker os" omkring barnet - i stedet for at tage initiativ til at hjælpe barnet ind i nogle legerelationer.

Husk primært at have fokus på børnene, så forældrene ikke tager vores tid til "small talk". Hvis vi modtager nogle vigtige beskeder, skal vi sikre os, at de bliver skrevet i kalenderen, så alle er informeret. Vi tilstræber at sige farvel på stuen, da det er meget forstyrrende for de andre børn, at vi går fra og til.

Når vi har studerende eller andre ekstra personer, er det vigtigt, at de tilbyder sig bl.a. via dialog med barnet f.eks.: "Alfred skal vi lave noget sammen og hvad kunne du tænke dig"? Eller foreslå en aktivitet eller tage initiativ til nogle lege. Det er os voksne der skal inspirere og motivere børnene via vores engagement og indlevelse.

Vi skal også i løbet af dagen være opmærksomme på børnenes selvhjulpenhed, så de f.eks. selv tager tøjet af og på, rydder op når de er "færdige" med en leg og hjælper omkring spisningen.

 

Formiddag:

Der skal være struktur på os voksne, så vi undgår at "flakke rundt" og være "opsynskvinde/mand" - det smitter værre en influenza og kan udvikle sig til en hel epidemi.

Det er vigtigt, at vi voksne fordeler os over hele huset både ude og inde, så vi kan være nærværende og fordybe os i det enkelte barn eller i mindre grupper.

Mellem 9-9.30 er der også mulighed for at tage på ture ud af huset enten aldersopdelt, på tværs af alder eller drenge/pige grupper. Fra 1. september og til 1. juni hvert år deler vi børnene op efter alder og tager på forskellige ture en gang om ugen. Fra 1. januar og indtil sommerferien har alle "Sole-børn" (2 grupper) musik hver mandag med en Musikpædagog i fællesrummet fra kl. 9.30-10.20 og fra 10.30-11.20. Ligeledes tager alle "Sole-børn" i Trampolinhallen og de ældste "Spire-børn" hver anden onsdag fra 1. oktober til 1. juni. I løbet af året prioriterer vi også at have forskellige kunstnere i huset, så vi alle både små og store kan blive inspireret. De er ofte i "Børnehuset" over en længere periode og det kreative indhold kan være at lave masker, billeder, teater, drama osv..

 

Frokost:

Mariam (praktikant) dækker rulleborde til "Solen" og børnene opfordres til at hjælpe. Børnene sidder og spiser i deres "turgrupper" sammen med de voksne, der er tilknyttet dem. Børnene hjælper med at dække borde i det omfang, hvor det kan lade sig gøre. Når maden er klar, skiftes børnene til at ringe med en klokke, som signalerer, at nu skal vi vaske hænder og spise.

En af os voksne guider igennem "vaske hænder ceremonien" og de andre voksne sætter sig ned for at skabe ro, samtidig med at de hjælper børnene med at fordele sig ved bordene.

De voksne ved bordene er selv ansvarlige for, at alle de børn, de sidder sammen med, er til stede. Når bordene er fyldt op, bliver der sagt værsgo.

Vi sidder ca. 20-30 minutter og vi voksne er ansvarlige for at skabe en "god" spisekultur, hvor vi bl.a. fortæller børnene om den mad, som vi får serveret.

Vi skal også være et godt "spejlbillede" for børnene og sørge for, at de hjælper hinanden med f.eks. at sende kander, mad osv. rundt.

Ligeledes skal vi voksne også være med til at skabe en positiv stemning ved bl.a. at dele formiddagens oplevelser med hinanden eller tage initiativ til f.eks. at fortælle små historier.

Det fremmer en dejlig fællesskabsfølelse og er med til at sikre, at vi har en betydning for hinanden. Samtidig skal vi sikre os, at børnene får nok at spise og drikke, hvis ikke skal børnene tilbydes en "humpel" rugbrød eller nogle gulerødder senere.

Efter maden er vi voksne ved hvert bord ansvarlige for at sige "velbekomme" og sørge for, at børnenes madrester kommer i "affaldsskåle" og knive/gafler i bestikholderne.

Børnene hjælper i forhold til, hvad de har forudsætninger for med at sætte deres tallerkner og glas over på rullebordet.

Derefter er det den voksnes ansvar at sikre, at de børn som hun/han har siddet og spist sammen med går på toilettet, får vasket hænder og tørret deres mund.

Mariam sørger for at rullebordet bliver kørt i køkkenet, at bordene bliver tørret af med sæbevand og at der bliver fejet.

Pædagogerne skiftes til at læse på madrassen - primært sammen med de 3-årige, der ikke skal sove.

Mandag : Trine.

Tirsdag : Rikke.

Onsdag : Trine.

Torsdag : Jacob.

Intentionen er at få børnene til at komme ned i tempo og mærke efter i sig selv/foretage et "gearskifte" ved at slappe af og f.eks. få tilbudt massage/blive inviteret med på en lille kropsrejse af en voksen eller høre noget stille musik.

 

Pauser:

Som udgangspunkt starter pauserne kl. 12.30-13 minus mandag, hvor pauserne allerede starter kl. 12.15-12.45, da pædagogerne efterfølgende har møde for at have tid til faglig sparring og refleksion med hinanden. Alle pauserne skulle så efter planen være afviklet kl. ca. 13,30.

1 gang om måneden fra kl. ca. 12.15 -13 har de uuddannede også mulighed for at komme i dialog med Solveig omkring det, som de er særlig optaget af fra hverdagen.

Solveig vil også udfordre med artikler og andet relevant materiale.

 

Eftermiddag:

Mariam forbereder eftermiddagsmaden til "Solen". Vi sidder på terrassen hele året minus om vinteren, hvor vi sidder i "spise-spillerummet", atelieret og på stuen.

Husk at sørge for at børnene som udgangspunkt kommer på toilettet, inden de sætter sig og at de har fået vasket hænder. Når børnene er færdige med at spise, skal de vaske hænder.

Mariam sørger for at rydde op efter vi har spist.

Vi voksne fordeler os i alle vores inspirerende rum både ude eller inde - se opslaget på solens tavle. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at forældrene selvfølgelig ind i mellem skal informeres om børnenes læring og trivsel om eftermiddagen, men at vi skal begrænse vores snak med dem på dette sene tidspunkt.

Husk i stedet for at opfordre forældrene til at se billedkarrusellen og hvad vi evt. har skrevet om dagens oplevelser.

Forældrene er også meget velkomne til selv at være aktive med nogle praktiske ting eller f.eks. få dem til at læse en bog, lege med dyr, klodser med nogle af børnene - vigtigt ikke kun at have fokus på sit eget barn.

For at undgå at sende et signal om, at oprydning er det vigtigste, skal der kun være 2 voksne - en fra "Spiren" og "Solen", der hjælper hinanden med at få ryddet op inden kl. 16 og børnene skal for så vidt muligt hjælpe.

Hvis "Spiren" ikke går ud om eftermiddagen er "Solen" ansvarlig for at få ryddet op på legepladsen og kan altid søge hjælp på "Spiren", hvis der er brug for det.

Husk at opfordre forældre og børn til at sige farvel og "tak for i dag", så dagen kan slutte på en god måde og at vi voksne samtidig har et overblik over hvem, der er gået hjem. Samtidig skal de huske at "afkrydse" deres barn på listen.

P.S.

Husk at være opmærksom på, at når vi vælger "musikken" til i hverdagen skal det ikke være baggrundstøj/musak, så hellere sluk for C.D.

Husk også løbende at checke "grovgarderoben" for at sikre dig at regntøjet/gummestøvler efter brug er kommet tilbage i deres garderober.

Se opslaget på solens tørreskab og følg op på det.

 

 

På "Spiren" (Vuggestuegruppen).

 

Morgen:

Som udgangspunkt går alle "Spire-voksne" på legepladsen kl. 8.00, så de fleste børn kan blive taget imod udenfor. Det er vigtigt, at vi voksne fordeler os over hele legepladsen, så vi kan være nærværende og fordybe os i det enkelte barn eller i mindre grupper. Samtidig skal vi være opmærksomme på at skabe en kultur, hvor både børnene og forældrene føler sig velkommen bl.a. ved at sige et "personligt" godmorgen med en vis begejstring i stemmen/kroppen.

Vigtigt at vi er bevidste om et "åbent" kropssprog, hvor vi ikke har hænderne i lommen, er optaget af private samtaler eller hvor vi "lukker os" omkring barnet.

Husk primært at have fokus på børnene, så forældrene ikke tager vores tid til "small talk".

Hvis vi modtager nogle vigtige beskeder, skal vi sikre os, at de bliver skrevet i kalenderen, så alle er informeret.

Vi tilbyder børnene et lille stykke brød og vand kl. ca. 9.00 eller efter behov.

Hvis vi af en eller anden grund f.eks. vejret vælger at blive inde, skal den pædagog, som møder tidligt være på stuen og bl.a. organisere, hvor de andre voksne skal være.

Vi tilstræber også, hvis vi er inde at sige farvel på stuen, da det er meget forstyrrende for de andre børn, at vi går fra og til.

Vi skal tilstræbe, at gøre brug af vores mange inspirerende rum og være med til at skabe nogle gode rammer for integrationen af "Spire - og Solebørnene".

De profiterer meget af hinandens samvær og er ressourcer for hinanden, hvis vi giver dem mulighed for det.

Det er vigtigt at placere sig i gulvplan, så vi kan være i øjenhøjde med børnene og på den måde motivere dem via vores engagement og indlevelsesevne.

Vi skal for så vidt muligt undgå at bære rundt på børnene, da det kun fremmer

hjælpeløshed, giver os voksne en dårlig "ergonomi" og forhindrer børnene i at deltage i børnelivet.

Ligeledes skal vi også være opmærksomme på brug af børnenes sutter, så vi ikke ubevidst kommer til at "lukke munden" på dem.

Vi skal også hele tiden være bevidste om børnenes selvhjulpenhed, så de f.eks. selv lærer at tage tøj af og på.

 

Formiddag:

Fordybelse i mindre grupper både ude og inde.

Der skal være struktur på de voksne, så vi undgår at "flakke rundt" og være "opsynskvinde/mand". Det er også i det tidsrum, hvor der er mulighed for at tage på ture ud af huset enten aldersopdelt, på tværs af alder eller drenge/pige grupper.

Fra oktober har alle "Spire-børnene" musik hver tirsdag i fællesrummet fra kl. 9.30-10.15, hvilket Mona, Kim eller Louise er primus motor for.

Ligeledes tager de ældste "Spire-børn" med "Sole-børnene" i Trampolinhallen hver anden onsdag fra 1. oktober til 1. maj.

 

Frokost:

Anette i køkkenet dækker rulleborde til "Spiren" 10.30 -10.45.

Der dækkes til ca. 15 børn ved 3 borde på stuen. Hvis der spises ude, foregår det som udgangspunkt på terrassen.

Børnene hjælper med at dække borde i det omfang, hvor det kan lade sig gøre.

En voksen guider igennem "vaske hænder ceremonien" og de andre voksne sætter sig ned for at skabe ro, samtidig med at de hjælper børnene med at fordele sig ved bordene.

Vi sidder ca. 20-30 minutter og vi voksne er ansvarlige for at skabe en "god" spisekultur, hvor vi bl.a. fortæller børnene om den mad, som vi får serveret.

Vi skal også være et godt "spejlbillede" for børnene og sørge for, at de hjælper hinanden med f.eks. at sende kander, mad osv. rundt.

Ligeledes skal vi voksne også være med til at skabe en positiv stemning ved bl.a. at dele formiddagens oplevelser med hinanden eller tage initiativ til f.eks. at fortælle små historier eller synge nogle sange.

Det fremmer en dejlig fællesskabsfølelse og er med til at sikre, at vi har en betydning for hinanden. Samtidig skal vi sikre os, at børnene får nok at spise og drikke, hvis ikke, skal børnene tilbydes lidt ekstra sund mad senere.

Efter maden er vi voksne ved hvert bord ansvarlige for at sikre sig, at alle mere eller mindre er færdige med at spise og sørge for, at børnenes madrester kommer i "affaldsskåle".

Børnene hjælper i forhold til, hvad de har forudsætninger for, med at sætte deres tallerkner, bestik og glas over på rullebordet. Derefter går de på toilettet, vasker hænder og får tørret deres mund. Alt efter hvad vi får at spise har vi også fugtige klude med inde ved boderne, så vi kan hjælpe børnene med at tørre deres hænder, munde, inden de går fra bordet og ud på badeværelset.

Vi gør meget ud af, at motivere børnene til selv at sidde på toilettet, når de er "modne" til det (ca. 1½- 2 år), ligesom vi også skifter dem stående, når de er parate til det.

Vi voksne fordeler indbyrdes "rollerne" - de fleste børn skal ud at sove, enkelte ud på legepladsen, nogle skal være inde osv..

Anna (praktikant) er ansvarlig for alt det praktiske (køre rullebordet ud i køkkenet, tørre borde af, feje m.v.) efter frokosten.

 

Pauser:

Vi aftaler indbyrdes, hvem der går til pause først (kl. ca. 12.30-13.00) og resten (kl. ca.13.00-13.30) minus hver mandag hvor pauserne starter kl. 12.15.

Grunden er at pædagogerne har mulighed for faglig sparring og refleksion fra kl. 12.45-13.30. En til to dage om måneden har de uuddannede mulighed for faglig refleksion med Solveig.

 

Eftermiddag:

Vi hjælper hinanden med at forberede rulleborde til både "Spiren" og "Solen". Vi sidder enten på stuen eller på terrassen.

Husk at de voksne er ansvarlige for, at børnene bliver skiftet, når de har sovet og hvis bleen er tør, skal vi være opmærksomme på, at de bliver skiftet senere.

Når børnene har spist eftermiddagsmad, får børnene en våd klud, så de selv kan tørre deres hænder og mund.

De voksne hjælper de børn, som endnu ikke kan. Anna ordner alt det praktiske efter vi har spist eftermiddagsmad.

Vi voksne fordeler os i alle vores inspirerende rum både ude eller inde.

Vi skal være særlig opmærksomme på alle de børn, der enten er trætte eller har brug for en stille stund med en tryg voksen.

Derfor er det også vigtigt, at vi er bevidste om, at forældrene selvfølgelig ind i mellem skal informeres om børnenes læring og trivsel om eftermiddagen, men at vi skal begrænse vores snak med dem på dette sene tidspunkt.

I stedet kan vi be` dem om, at være aktive med nogle praktiske ting eller f.eks. få dem til at læse en bog, lege med dyr, klodser med nogle af børnene.

Når både "Spiren" og "Solen" vælger at være ude om eftermiddagen, finder vi ud af, hvem der er ansvarlig for oprydningen inde i "Børnehuset", og kl. 15.30 er hver stue forpligtet til at afgive en voksen til at rydde op udenfor. I den sammenhæng skal vi være meget opmærksomme på at inddrage børnene.

Resten fordyber sig med børnene, så vi ikke sender et signal om, at oprydning er det vigtigste.

Når det kun er "Solen", som vælger at være ude om eftermiddagen, er de ansvarlige for at få ryddet op og hvis de har brug for hjælp, så please kontakt "Spiren".

Husk at opfordre forældre og børn til at sige farvel og "tak for i dag", så dagen kan slutte på en god måde og at vi voksne samtidig har et overblik over hvem, der er gået hjem.

I løbet af dagen er Spiren ansvarlig for vasketøjet.

 

Vigtige fælles guidelines i vores hverdag:

 

At vi løbende sikrer os, at relationerne i mellem børnene er meningsfulde/respektfulde og at ingen bliver holdt udenfor (ekskluderet).

Husk både at gå foran og være med til at skabe nogle gode legerelationer, andre gange ved siden af, for at understøtte og guide børnene i deres mange legeprocesser og bagved, hvor vi voksne er mere "usynlige".

At legen er central for børns udvikling og måde at fungere på. Derfor er det vigtigt, at børn er omgivet af voksne, der forstår legens betydning og som er gode til at beskytte den og skaber nogle miljøer, som kan understøtte leg.

At vi skal passe på med de lange forklaringer.

Børnene kommer på overarbejde, hvis de hele tiden skal aflæse/tolke de voksne og det dræner dem for energi.

Børnene bliver aflastet, hvis vi tager ansvar og er tydelige overfor dem.

At der bliver brugt et anerkendende sprog, hvor alle bliver set, hørt og værdsat.

Vi er forpligtet til at tage børnenes perspektiv og forsøge at tage deres "briller" på og være undersøgende og nysgerrige på deres intention.

De skal have lov til at argumentere, hvorefter vi voksne skal træffe den bedst mulige beslutning og holde fast i den.

At det altid er de voksne, der skal tage ansvaret for relationen, hvor det er argumenterne, der er i fokus. F.eks. : "Jeg vil gerne have, at du tager regnbukser på, fordi det er koldt og vådt" eller "Jeg vil gerne læse en bog for dig, så du får en pause, da du ser træt ud".

Det lille barn kan ikke regulere sig selv - enkelt udtrykt er det, som om det har en speeder, men ingen effektiv bremse. Derfor skal den voksne guide og hjælpe barnet gennem konkrete handlinger.

"Jeg-støtte" prøv at undgå for mange spørgsmål og erstat dem af personlige udsagn: Jeg har lagt mærke til, at du i den seneste tid, er blevet meget vred på de andre børn. Jeg vil gerne vide, hvad det er eller om jeg tager fejl" - denne udtalelse er åben og lægger op til en samtale.

"Du ser ked ud af det" - her spejler man barnet, hvor man prøver at forstå de følelser, tanker og fantasier, som kan ligge bag et barns "problemadfærd".

"Spejling" er et alternativt til f.eks. at spørge barnet: "Hvorfor opfører du dig sådan" eller bede det om at ændre sin opførsel.

"Spejling" kan betragtes som et kvalificeret form for gætteri, der er nødvendigt for at barnet kan udvikle en sund psyke og efterhånden får ord for sine indre tilstande.

Vigtigt generelt at give barnet færre informationer, enklere valg, skærme barnet (gøre rummet mindre), begrænse syns-og lydindtryk, strukturere aktiviteter og hjælpe barnet, hvis de er overstimuleret og deres hjerner er på overarbejde.

At vi lærer børnene, at være ansvarlige og forpligtet i forhold til fællesskabet, så det ikke altid er "mig først" - lære at skifte perspektiv fra mig til dig.

At vi skal gøre børnene robuste/livsduelige ved bl.a., at de bliver udfordret i forhold til, hvad de har forudsætninger for - de kan så meget, hvis de får lov.

Børnene skal også lære at håndtere nederlag og konflikter, så de ikke "knækker" over på midten, så snart livet skubber og puffer lidt til dem.

Børn der kun kender sig selv som vinder, udnytter aldrig deres talent fuldt ud.

Men vær altid opmærksom på magtrelationen mellem barn og voksen.

At vi voksne er engagerede, kreative, børneorienterede, nysgerrige, nærværende og kan lade os begejstre i samværet med børnene - vi skal kunne noget forskelligt, så alle børnene kan blive udfordret på en mangfoldig måde.

F.eks. skal vi passe på med at være "smagsdommere", da der kan gemme sig rigtig mange kreative historier bag en tegning, som ikke rigtig ligner noget.

Det handler om at stille de "meningsfulde/betydningsfulde" spørgsmål og lytte aktivt.

F.eks. nytter det heller ikke noget, hvis børnene kun kan læse en opskrift, hvis de aldrig får lov til at bage bollerne - hovedet, hjertet og kroppen skal i spil,

At hjælpe hinanden med at opdrage/rumme forældrene uden, at de forstyrrer og tager vores fokus væk fra børnene.

Ligeledes at vi inviterer forældrene til mere aktivt at forholde sig til vores hverdag og på den måde er med til at tage et ansvar for at styrke børnenes fællesskaber.

Pædagogerne er også ansvarlige for at "spejle" forældrene og evt. igangsætte læringsprocesser i forhold til barnets udvikling og trivsel.

At ord og handlinger altid skal følges ad f.eks. : "Jeg vil gerne ha`, at du tager tøj på", skal max siges 2 gange, hvorefter du skal handle dvs. hjælpe barnet i gang.

Pas på den manipulerende anerkendelse: "Jeg kan godt forstå, at du ikke vil have jakken på, men det skal du.

At fortælle børnene, hvad de må konkret og tydelig, i stedet for at fokusere på det, som de ikke skal gøre f.eks. "Jeg vil gerne have, at du tager ham i hånden", eller " Jeg vil gerne have, at du hører efter, når jeg siger noget til dig".

På den måde vænner vi også børnene til at formulere sig hen imod motivet, i stedet for væk fra motivet.

Fokusloven er lige så effektiv som tyngdeloven og resultatet er, at du får mere af det, som du ønsker.

At vi i vores personaleteam løbende sikrer os, at vi har dialoger med hinanden både om det, vi lykkes med og det som vi bøvler med, så vi sammen kan reflektere og blive klogere.

Hvis ikke vi ikke taler sammen, bliver det ens egne forestillinger, teorier, projektioner, fordomme, vurderinger og tolkninger, der kommer til at dominere.

Teorier i sig selv er ingenting, da det er det enkelte menneskets engagement, fordybelse og refleksion der er det væsentligste.

Som udgangspunkt samarbejder børn så langt, som de overhovedet kan med de voksne omkring dem og derfor skal vi passe på dem, så deres integritet ikke lider overlast.

Det er ikke for at genere os, når de ikke gør hvad vi siger, de gør det faktisk så godt, som de kan.

Hver gang vi voksne oplever et "problem" hos et barn, skal vi stille spørgsmålet.

"Hvad er det, barnet skal lære for at "problemet" forsvinder?".

Dermed fokuserer vi på det udviklende og hvad vi kan gøre i det pædagogiske miljø som helhed og i samarbejde med forældrene.

Kort sagt have fokus på inklusion, hvor relationerne og barnets kontekst er vigtig i stedet for eksklusion, hvor det er barnet, der er problemet og hvor det er løsrevet fra en helhed.

Der ligger 2 meget forskellige menneskesyn bag de 2 begreber.

 

Husk hele tiden, at være opmærksom på, når børn er i vanskeligheder - at stille sig selv spørgsmålet:

 

 

Når børn er i "alarmhjernen", så er de indstillet på overlevelsestanker - kamp, flugt eller "freeze". Derfor har de brug for ro, omsorg og beskyttelse og ikke argumenter, da de er ude af sig selv. Det giver næring til "tænkehjernen".