Kost og ernæring

 

Fra 1. august 2009 har vi indført kostordning i børnehuset. Barnets kost og spisevaner er af stor betydning for barnets trivsel i hverdagen. For at barnet trives er det vigtigt, at barnet får en god og ernæringsrigtig sammensat kost og den rigtige energimængde.

 

Mål

Det er vores mål, at der til stadighed sættes fokus på sund mad og, at vi er med til at udvikle sunde børn med energi og lyst på tilværelsen.

Vi vil øge børnenes opmærksomhed på sund kost – blandt andet ved at tale om emnet. Dette vil som oftest foregå i forbindelse med vores måltider, men kan også finde sted i forbindelse med samling eller historielæsning.

 

I sommeren 2013 skiftede vi frokostleverandør, da kvaliteten og den generelle standard var under et acceptabelt niveau. Vi får nu frokosten leveret fra Madkassen Risskov, som har en økologiandel der ligger på 30-60%, hvilket har udløst det økologiske Bronzediplom. Maden består af rugbrød med forskelligt pålæg (herunder også fisk) samt grønt. Desuden har vi en frugtordning, hvilket betyder, at børnene får tilbudt forskelligt frugt og grønt om formiddagen. Frugten bliver leveret af forældrene.

 

Som selvejende har vi imidlertid også andre muligheder. Vi vil evaluere ordningen i tæt samarbejde med bestyrelsen og på vores personalemøder.

 

Vi ser gode resultater af en bevidst fokus på kosten. Børnene nyder fællesskabet omkring måltidet. De bliver præsenteret for en bred vifte af forskellige måltider/produkter/frugt/grønt og lærer derved at spise alsidigt og varieret. Vi oplever ikke i Dagtilbuddet at have børn med overvægt.
 

Links

Ellengårdens Børnehus' kontrolrapport (nyt vindue) hos Fødevarestyrelsen.