Præsentation af Kolbøtten

Kolbøtten ligger i et dejligt, nyt og rummeligt hus med 4 store grupperum og gode fællesfaciliteter.

Kolbøttens kendetegn er et hus med plads til motorisk udfoldelse og en personalegruppe, som alle er i gang med efteruddannelse til Krop- og Bevægelsesvejledere.

Huset har en spændende indretning, bl.a. har vi i fællesrummet en motorikskinne, hvor i børnene kan gynge, kravle, snurre mv.

Vores legeplads er spændende og - helt bevidst - motorisk udfordrende med huler, buler og bakker - og med planter der er spiselige, planter der dufter, planter der er bløde, og planter der stikker. Vi har desuden en lang rutsjebane, der giver kildren i maven og hængekøjer, hvori der fnises, hygges osv.


Kolbøtten har 4 børnegrupper med 11-13 børn i hver. Vi er 16 ansatte - fordelt på pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende, 1 psykomotorisk terapeut, en køkkendame og en pædagogisk leder.

De fleste af medarbejderne har været med til at starte afdelingen op i marts 2017, så de har haft indflydelse på vores værdier, pædagogik og måde at arbejde på - i samarbejde med vores forældreråd.