Åbningstider i Trøjborg dagtilbud

 

I Trøjborg dagtilbud har alle afdelinger åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 6.30 - 17.00 om fredagen lukker vi kl. 16.30.

I tilfælde af, at det sidste barn er hentet før lukketid, må personalet gerne lukke institutionen før tid. Dette betyder, at I ikke kan være sikre på, at jeres afdeling har åbent, hvis I har glemt ting, I gerne ville hente. Kontakt for en sikkerheds skyld jeres afdeling, hvis I står i den situation, så I ikke går forgæves.

 

Vi holder fælles åbent de 3 dage før Påske, Dagen efter Kristi Himmelfart, Grundlovsdag, i uge 29 og 30 og mellem jul og nytår. Grundlovsdag og d. 24. december holder vi åbent til kl. 12.00, hvis behovet er der.

 

I uge 29 og 30 er det i år Skuden Skram som holder åbent og det er her børnene fra alle 6 afdelinger hører til i de 2 uger. Der vil ikke altid være kendte voksne, da det ikke kan lade sig gøre ressourcemæssig. Vi sparer personaleressourcer på at holde fælles åbent og de ressourcer bruger vi til at give børn og forældre en endnu bedre hverdag i det daglige. Det har stor betydning for os, at der er så mange medarbejdere, der kan afholde ferie på de tidspunkter, hvor vi har fælles åbent.