BørneIntra v2.19.1

Dagtilbud-Aarhus - Børn og Unge

Grøndalsvej 28260 Viby J

Børne- og Undervisningsministeriet: Børn og unge skal blive hjemme efter ikke-nødvendige rejser til orange lande

 

Efterårsferien er lige om hjørnet, og du har måske planlagt en rejse til udlandet med dit barn.

 

Du skal dog være opmærksom på:

 

  • Dit barn skal i 14 dages selvisolation efter hjemkomst, hvis I har været i et land, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser på grund af smittetrykket. Det har Børne- og Undervisningsministeriet bestemt.
  • Dit barn må derfor ikke møde op i dagtilbuddet, hvis I har været på en rejse til et af de lande, som også kendes som orange lande.
  • Du skal selv holde øje med om et land går fra gul til orange inden jeres afrejse. Du kan se landets farve i de løbende opdateringer af Udenrigsministeriets rejsevejledning.
  • Rejser I til et land, som skifter fra gul til orange, mens I opholder jer der, kræver det en negativ coronatest for dit barn, før det kan vende tilbage.

 

Find rejsevejledningerne for de forskellige lande her:

Udenrigsministeriets rejsevejledninger

 

Dit barns dagtilbud skal følge disse særlige regler fra Børne- og Undervisningsministeriet:

 

  • Dagtilbud ”kan og bør” afvise at tage imod børn de første 14 dage efter hjemkomst fra rejse til et eller flere af de orange lande.
  • De 14 dages selvisolation skal gennemføres – en negativ COVID-19-test kan ikke stå i stedet for 14 dages selvisolation.
Sidst ændret d. 08-10-2020