BørneIntra v2.19.1

Dagtilbud-Aarhus - Børn og Unge

Grøndalsvej 28260 Viby J

Nu kan du søge om dagpenge, hvis du skal passe dit barn pga. COVID-19

 

En midlertidig hjælpeordning giver mulighed for, at du som forælder kan søge om dagpenge, hvis du skal passe dit barn på grund af COVID-19.

 

Du kan søge dagpenge, når dit barn er sendt hjem fra dagtilbuddet på grund af:

 

  • Nær kontakt med personer, der er smittet med COVID-19.
  • Hvis barnet selv er smittet.

 

Hjælpeordningen gælder for forældre til børn under 14 år, der er hjemsendt eller testet positiv i perioden fra den 29. september til og med den 31. december 2020.

 

Når du ansøger om dagpenge, skal du dokumentere, at barnet er hjemsendt på grund af mistanke eller smitte med COVID-19. Ofte vil det være tilstrækkeligt at bruge den information, som dagtilbuddet har udsendt på BørneIntra, hvis beskeden indeholder navn på dagtilbuddet, data for hjemsendelse og at barnet er hjemsendt på grund af nær kontakt til en smittet person.

 

Er du i tvivl? Så er du velkommen til at kontakte lederen i din lokale dagtilbudsafdeling.

 

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om den midlertidige hjælpeordning på:

www.borger.dk/covid19-dagpenge

 

Med venlig hilsen

Børn og Unge

Aarhus Kommune

Sidst ændret d. 07-10-2020