BørneIntra v2.18

Dagtilbud-Aarhus - Børn og Unge

Grøndalsvej 28260 Viby J

BU Nyt-stafetten - Område Skanderborgvej

Velkommen til BU Nyt-stafetten. Denne gang er det Område Skanderborgvej, der fortæller om deres arbejde med samskabelse og Stærkere Fællesskaber.

  BU Nyt-stafetten - Område Skanderborgvej

 

Specialområdet er helt sit eget – og en del af fællesskabet
Med seks bydækkende tilbud til børn og unge med særlige behov er Område Skanderborgvej i høj grad specialtilbuddenes område. Også her er målet, at børnene og de unge bliver så dygtige, de kan. Det kræver et tæt og professionelt samarbejde – både med hinanden og med almenområdet. 

 

Introforløb skaber sammenhæng på tværs 

To gange om året afholder ledere, kollegaer og samarbejdspartnere fra Område Skanderborgvej et introforløb for nye pædagoger i områdets dagtilbud. Her får kursisterne præsenteret en maggi-terning af projekter, arbejdsgange og organisering i området – og resten af Børn og Unge. 

 

Søndervang står sammen om nyt børne- og ungeunivers 
Når det nye børne- og ungeunivers Søndervang bliver virkelighed ved årsskiftet, er det med en fælles rød tråd for den pædagogiske vision. Samarbejdet om det nye univers har styrket den fælles ledelse i lokaldistriktet, der sammen med boligforeningen også har fokus på den helhedsplan, der skal løfte Viby Syd. 

 

Skanderborgvejs udgave af BU Nyt-stafetten lander i trykt form på alle Børn og Unges skoler i uge 18. Dag- og fritidstilbud kan herefter afhente stafetten på distriktsskolen til videre fordeling i egne afdelinger.


Brug dette link, hvis du vil dele stafetten: http://www.bunyt.dk/082018

Sidst ændret d. 30-04-2018