BørneIntra v2.19

Velkommen til Solskin

Billede

Vi er en af afdelingerne i Gl. Brabrand - Sødalen Dagtilbud. Vi bor i naturskønne omgivelser ved Brabrandsøen/ Årslev Engsø. Vi er lige flyttet ind i en helt nybygget institution, hvor vi sammen med DII Søstjernen nyder de skønne rammer. Vi har fælles køkken, pædagogisk køkken/cafe, motorikrum, samt en fantastisk legeplads hvor vi lige nu er ved at få fodboldbane anlagt.

 

Vi fryder os dagligt over at ligge i så skønne omgivelser med Brabrand sø og åen som "nabo". Vi har en god stor legeplads med egen skov, stor køkkenhave, motoriske baner, bakker, gynger, en lille fodboldbane og meget mere. Vi forsøger hver dag at få alle børn ud i naturen, børnehaven er ude uanset vejr og vind hver dag fra klokken 12-14.

 

Vi er en integreret institution med 19 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi arbejder i to teams, et i vuggestuen og et i børnehaven. Vi har i hvert team udpejet pædagoger, der modtager børn og hjælper dem videre i overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.

 

Vores nøgleord for det pædagogiske arbejde er omsorg, tryghed, respekt for den enkelte, rummelighed, åbenhed og nærvær. Vi lægger stor vægt på fællessskab, samt en anerkendende tilgang til børn, forældre og personale. Vi holder fællessamling, hver fredag hvor alle børn og voksne synger og danser sammen.

 

Vi har en meget engageret forældregruppe, som gerne vil bidrage og inddrages i hverdagen.

 

Vi henviser til vores pjecer, hvor vi nærmere har beskrevet hverdagen for vuggestue og børnehave.

Seneste nyhed...

p.t. ingen nyheder