BørneIntra v2.19.1

Velkommen til D.I.I. Perlen

Skiftende billeder

Den Integrerede Institution Perlen er normeret til 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer, Søstjernerne og Muslingerne.
I børnehaven er der 60 børnehavebørn, fordelt på tre stuer, Søløverne, Delfinerne og Hvalerne.

Vi bor i et dejligt lyst hus i Åbyhøj, med åbne døre så børnene har mulighed for at finde venner på tværs af stuerne.
Der er to legepladser, en der er tilpasset vuggestuebørnenes behov og en der er indrettet til børnehavebørnene. Vi bor lige op til Åby park, som vi ofte bruger til små ture.

 

Vi viser gerne nye forældre rundt i vores institution. Vi samler rundvisningerne, for at skabe så få forstyrrelser for vores børn som muligt.

Send en mail på sthaa@aarhus.dk og tilmeld jer vores kommende rundvisninger:

 

Den 22. april kl. 9.45

Den 26. maj kl. 9.45

Den 17. juni kl. 9.45

 

EVENTYR OG HISTORIER KAN NOGET

For børn og voksne. I denne underlige, skrøbelige tid har jeg valgt at kaste mig over en gammel interesse: historieskrivning. Jeg vil hver dag - så vidt muligt - skrive et lille kapitel til eventyret. I nogle af kapitlerne bliver der lagt op til en aktivitet, man kan lave derhjemme. Jeg håber, at jeg med sørøvereventyret kan krydre hverdagen med en blanding af normalitet og fantasi.

Læs med herunder :-)

Kærlige hilsener fra Agnes 

Seneste nyhed...

Et sørøvereventyr - kapitel 20

  Billede

”Hallohallo! Hernede! Kig hernede!” En meget skinger stemme fangede vores opmærksomhed og vi kiggede ned. Dernede stod en lille myre iført lilla sko, solbriller og en guitar på ryggen.

”Pyh – I var lige ved at træde på mig! Hvor skal I hen i den fart?”

”Vi skal ned til havnen og finde et skib, der kan sejle os over Rosenhavet til den fantalastiske ø” svarede Kaptajn Konrad.

”Ja, vi har nemlig klaret fem udfordringer og nu er vi snart ved havnen!” fortsatte William glad.

”Men ved du, hvor havnen er? Vi synes slet ikke, at vi se den” Karl Johan trak på skuldrene.

”Jeg ved, hvad I skal! I skal komme med til mit hus. Fra toppen af det, kan man se virkelig langt!” myren lød overbevisende, så vi besluttede os for at takke ja.

”Men der er altså virkelig virkelig langt!” myren så allerede træt ud bare ved tanken om vandringen. Jeg nåede også at sukke dybt, men efter at have gået tre meter sagde myren ”pyh – er I også helt trætte? Godt, at vi er her nu!”

Vi kunne ikke lade vær med at fnise. Vi havde før gået i flere timer og nu skulle vi kun gå tre meter, så var vi ved vores mål. Myren så ganske rigtig ret træt ud, men dens ben var selvfølgelig også markant kortere og den havde flere af dem, så det måtte jo være ekstremt anstrengende!

”Øhm”, myren så skeptisk på os, ”måske skal det være den mindste, der kommer med på toppen – ellers går hele myretuen bare i stykker”.

”Men helt ærligt…”, Elvira samlede mod til at sige, hvad hun ville, ”kan jeg ikke bare flyve lidt op og så kigge?”

Myren så både såret og forvirret ud. ”Nej da. Det er jo ikke bare det at komme op på toppen – det er jo også at bruge den magiske myrekikkert. Nå, hvem er mindst? Dig der?” Myren pegede på William, der så lidt bekymret ud, men så nikkede han.

William fortalte bagefter, at han sammen med myren var gået ind i en lillebitte elevator, der først havde ført dem langt under jorden, hvor myretuen rummede millioner af gange og værelser med spændende ting. En af tingene i et af værelserne var den magiske myrekikkert. Den lignede måske egentlig mest en køkkenrulle-rulle, men magisk dét var den altså! Da de havde hentet den, tog de igen elevatoren op til toppen af myretuen, hvor de stod ud af elevatoren og begyndte at kigge i den magiske kikkert.

Den magiske kikkert zoomede ind og ud, til højre og venstre, op og ned. Pludselig stoppede den og en fanfare lød fra den, mens den pustede konfetti ud. Det fortalte William i hvert fald. Derude lå det smukkeste skib. Det var dét, vi skulle sejle med.

William var enormt begejstret, da han kom tilbage. Han viste os glad vej og kunne slet ikke stoppe med at fortælle, om myretuens mange fantastiske gange og rum. Hvert rum havde en magisk ting. Udover kikkerten var han blevet ret begejstret for det magiske spil kort, myren havde givet ham med som en gave.

Vi vinkede alle farvel til den hjælpsomme myre, der i den grad trængte til en middagssøvn efter den lange dag.

Det var ret spændende, hvordan livet ombord ville blive! Nu skulle vi bare gå ligeud. Så enkelt var det. Vi var virkelig færdige med udfordringer – eller det troede vi i hvert fald på det tidspunkt.

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag