BørneIntra v2.19

Velkommen i Spiloppen

 

 

I Spiloppen ser vi det som vores fornemmeste opgave, at have fokus på trivsel, tryghed og ikke mindst udvikling, leg og læring.

 

Spiloppen er en stor velfungerende integreret institution med 36 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn fordelt på seks stuer. 

 

Vuggestuen: Mariehønsene - Brumbasserne - Guldsmedene

Børnehaven: Isbjørnene - Tigerne - Storbørnsgruppen

 

Vi holder samling på alle stuer hver dag kl. 9.00 og her lægger  vi vægt på at skabe en bevidsthed blandt børnene om, at vi alle er vigtige for fællesskabet.

 

Storbørnsgruppen har deres egen stue, som er indrettet efter, at de er de største børn i Spiloppen. De resterende børnehavebørn er ligeledes i aldersopdelte grupper en gang om ugen -  Pingvinerne og Hoppetroldene. I de aldersopdelte grupper præsenteres børnene for udfordringer og aktiviteter som passer til deres aldersmæssige udvikling.

 

Ligeledes ser vi det som stor kvalitet, at ca. 16 af de ældste vuggestuebørn, 2 dage i ugen er i aldersopdelte grupper - Banditterne og rødderne.  Her udfordres børnene i eget tempo, ved at deltage i forskellige aktiviteter både ude og inde.

 

I Spiloppen har vi en dejlig stor legeplads. Børnehavebørnene er ude hver dag min. 2 timer, gerne mere. Vuggestuen er ligeledes meget ude og det er på legepladsen, at der skabes relationer og kendskab mellem vuggestue og børnehave. 

 

Hver fredag holder vi fællesfredag, hvor alle børn og voksne mødes, enten ude eller inde til leg og aktiviteter med hovedvægt på fællesskab, sprog og motorik.

 

Ring til konstitueret, pædagogisk leder Mathilde Rønn på telefon 41 87 46 59 for evt. at aftale et besøg der både passer jer og os.

 

Seneste nyhed...

p.t. ingen nyheder

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag