BørneIntra v2.19

Velkommen til Universet

-hvor tyngdekraften udfordres

 

I Universet trives, udvikles og lærer vi gennem nærvær, nysgerrighed, eksperimenteren og ved at give plads til at fejle 

 

Vi er en daginstitution med 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi er netop flyttet ind i vores nybyggede institution.

 

I vores daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på at skabe udvikling og læring hos barnet på mange forskellige områder, herunder eksempelvis sprog, krop og bevægelse, sociale færdigheder samt det at kunne begå sig i naturen.  

 

Som navnet på institutionen antyder har vi en Science Profil. Dette betyder helt konkret at vi i vores pædagogiske arbejde vil give børnene muligheder for at eksperimentere, være nysgerrige og undre sig. Vi lader børnene skabe/finde deres egne veje. Det er i gennem denne proces børnene udvikles og lærer. Vi er derfor optaget af processen på vej mod målet. Vi er meget optaget af give plads til at fejle - det vigtigste er at prøve!

 

Science profilen åbner endvidere op for fokus på matematik, fysik, kemi samt kendskab til naturen og dets elementer.

 

Nedenstående film illusterer meget godt hvordan vi i praksis arbejde med vores Science profil. Nyd filmene!

 

 

 

I Universet ser vi jer forældre som en kæmpe ressource i forhold til jeres børns udvikling, læring og trivsel. Vi vægter derfor forældresamarbejdet meget højt. Det er i fællesskab vi får skabt de bedst forudsætninger for jeres børn.

Derfor er I meget velkomne til at ringe til pædagogisk leder Karen Schou på telefon 23 26 40 77 hvis I har spørgsmål eller ønsker at komme på besøg

Seneste nyhed...

Tilbage fra barsel.

Kære forældre i Universet.

 

Jeg hedder Julie, og er pædagog på robotterne, tilbage fra barsel. Jeg er 33 år, og bor i Århus N. sammen med min kæreste Troels og vores datter Marie på knap 1 år 😊

Jeg har været spændt på at komme tilbage, og glædet mig rigtig meget til at møde Jeres børn! Her efter sommerferien kan det, især for vuggestuebørnene, være en udfordring at komme tilbage til hverdagen, så jeg presser ikke på med at komme i snak med Jer forældre - I må meget gerne komme og give mig hånden, men jeg tænker, at jeg tids nok skal få hilst på Jer alle 😊

 

Mange hilsner, Julie (robotterne).

Opslagstavle...

I øjeblikket ingen opslag