BOM – skibet stødte på land. Den fantalastiske ø lå nu for vores fødder! Vi var fremme!
Sandet glinsede som guld og Rosenhavet slå små muntre bølger ind på stranden, der kom til at dufte så henrivende dejligt.
Vi hoppede ned fra skibet og mærkede straks en varme og en glæde sprede sig i vores kroppe. Det var jo lige præcis denne ø, der havde været vores mål – eller første mål. Det næste var naturligvis at finde skatten.
”Hov – hvem er det?” matroserne pegede på tre mennesker, der stod og vinkede under et palmetræ. De så venlige ud, så vi var hurtige til at beslutte at gå derhen.
”HEEEJ – HEROVRE – HEEEEJ!” råbte de tre glade.
Vi hilste på dem. Det var dem! Det var dem, der havde skrevet til os: Mulle, Farling og Torden. Pelle Prip hoppede rundt om dem, snusede til dem og logrede. De var i den grad godkendt.
”Godt, I kom. Vi har ventet længe på jer. Vi er så spændte på at grave skatten op!” sagde den ene.
”Har I allerede fundet skatten?” spurgte kaptajn Konrad.
”Øøøh ja – hvad tror I ellers, at det kæmpe store røde kryds betyder?” spurgte den anden og pegede over mod en lille flok palmetræer, hvor der imellem stod et KÆMPE stort rødt kryds. Der var endda pile, der pegede ned mod krydset, hvis man – som os – først ikke lagde mærke til krydset.
”Tænk, at I ikke har gravet skatten op!” sagde matroserne overraskede.
”Vi ventede jo på jer – og nu er I her!” sagde den tredje glad.
Med hurtige skridt gik vi mod krydset. Nej vi gik ikke. Vi løb!
Da vi kom derhen, gav vi os alle sammen til at grave med vores hænder, næb og poter.
”HER!” råbte jeg, da mine fingre ramte noget hårdt, ”ej lortepis. Det var bare en sten”.
”Agneeees – sproget!” rettede mine sørøvervenner.
Vi gravede og gravede. Pludselig stoppede vi alle. Vi havde fundet den. Skatten!
Vi hev og sled for at få den store skatkiste op.
”Er I klar?”
”Tre, to, en NU!”
Vi åbnede skatkisten, der var fuld af ALT, hvad vores hjerter begærede efter mange, mange dage med udfordringer og kampe, jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet, vi kunne blive udsat for.
Vi fyldte vores lommer, tasker og hele skibet med slik, kaffe, balloner, fødselsdagsinvitationer, billetter til biograf- og teaterture og til fodboldkampe og koncerter. Vi fandt legetøj og adgang til legelande og svømmehaller. I skatten var der rejser til Skotland og Tyskland og sommerhuse. Der var legeaftaler og breve fra venner og familie. Der var påskeæg og nutella, guld, sølv, diamanter og perler. Der var faktisk ALT det, vi havde savnet det sidste lange stykke tid. Også meget mere end jeg lige kan huske – det er jo længe siden. Måske I kan komme i tanke om noget?
De tre flaskepost-skrivere tog med os videre, da vi havde slæbt skattens indhold ombord. Nu skulle vi videre på vores rejse. Vores næste mål var hjem. Dén tur blev også lang og svær, men hjem kom vi. Men det er en helt anden historie, den må I få en anden gang.
Til dine, mine og vores børn.
Det var historien om, hvordan jeg blev sørøver, inden jeg blev pædagog.
Jeg kom som sørøver selvfølgelig ud på mange flere togter, men de historier må I have til gode til vi ses – forhåbentlig snart - igen.
Kærlig hilsen