Mål og rammer for kommunikationsindsatsen
i
Afdeling Troldhøj


Indholdsfortegnelse
 
 
Indledning   
Rammebeskrivelse          
 
Mål for børnene i Skovbrynet               
 
Pædagogiske strategier i Troldhøj
 
Pædagogisk handling
 
Mål og rammer for kommunikationsindsatsen
 
Det nye spædbarnsparadigme
 
Relationsorienteret tilgang
 
Tværfaglighed
 
Teorien om Nærmeste Udviklingszone (NUZO)
 
Det førsproglige område
 
Det dyadiske samspil
 
Legens betydning
 
Neuropædagogik
 
TEACCH
 
PECS
 
Totalkommunikation
 
Alternativ og supplerende kommunikation (AAC)
 
Tegn til Tale (TTT)
 
Billedkommunikation
 
IKT
 
Handleplaner
 
 
Mål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation i Troldhøj.
 
Indledning
I Troldhøjs pædagogiske praksis er arbejdet med kommunikation centralt og omdrejningspunktet er en relationsorienteret tilgang. Den bygger på kendskab til børns opvækstvilkår og udvikling. I forhold til børn med handicap var det tidligere pædagogen, der traf valg for barnet. I dag er vi langt mere optaget af, at lære børnene selv at vælge og give dem muligheder for at udtrykke ønsker, følelser og behov. Set i et historisk perspektiv er vi gået fra at være fokuseret på barnets handicap og problemer til at finde løsninger der kompenserer for forskellige funktionsnedsættelser, samtidig med der arbejdes på at udvikle og styrke barnets potentialer.
Medarbejderne har oparbejdet en specialviden og erfaring om stimulering af og muligheder for kommunikativ udvikling hos børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor det enkelte barns livskvalitet spiller en stor rolle.
 
Rammebeskrivelse
Kommunikation foregår i alle dagligdagens funktioner og samspil og kommunikation er essensen i det daglige samvær i Troldhøj. Den opmærksomhed, som et barn med normal udvikling vises, har barnet med funktionsnedsættelse også brug for, men her får den specialpædagogiske praksis betydning, som en særlig måde at forholde sig til barnet på for at opnå et godt samspil og en meningsfuld kommunikation.
 
Børnene i Troldhøj har forskellige funktionsnedsættelser, som gør, at de har forskellige forudsætninger og muligheder for at indgå i kommunikation og der tales ofte om, at de har et ”kommunikationshandicap”. Her er det imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at ordet ”handicap” henviser til noget, som opstår mellem mennesket med funktionsnedsættelsen og omgivelserne jf. FN’s Standardregler om lige muligheder for handicappede (se www.DCH.dk). Det vil sige, at handicappet ikke tilhører barnet med funktionsnedsættelsen, men er noget, som opstår i relationen mellem de kommunikerende.
Hermed flyttes fokus fra barnet til relationen mellem barn og omgivelserne og bliver styrende i forhold til planlægning af den pædagogiske indsats.
 
Pædagogikken i Troldhøj er inspireret af ”Det nye spædbarnsparadigme” og de nyere udviklingsteorier der er forbundet hermed. Bl.a. Daniel Sterns teori om børns udvikling, som er baseret på nyere forskning om små børn. En teori der fokuserer på barnets kompetencer i kommunikation og relationer mellem mennesker. 
 
Medarbejderne i Troldhøj har øje for, at relationen er central, fordi kommunikation finder sted mellem mennesker. At etablere og opretholde kontakt med børn med funktionsnedsættelser fordrer en speciel viden og indsigt. Ved netop, at fokusere på relationerne bringes medarbejdernes kommunikative kompetencer ind i billedet, idet vi selv indgår med forståelse, vores empati og opmærksomhed i relationer.
Det kræver, at den voksne kan se omgivelserne ud fra barnets perspektiv, uden at miste blikket for det udviklingsniveau barnet befinder sig på.
 
Fra VICOM (Videncenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog) www.vikom.dk henter Troldhøj faglig viden, uddannelse og inspiration til arbejdet med kommunikation.(se bilag nr.1: VIKOMS forståelse af kommunikation)
 
Vi ønsker, at forholde os til kommunikation, som handler om aspekter i samspillet og kommunikationen, der skaber sammenhæng og mening og dermed udvikling for den enkelte. Vi ønsker, at børnene oplever sig set, hørt og forstået, fordi vi ser det som en forudsætning for at barnet får lyst til at meddele sig, opnå livskvalitet og udvikle sig.
 
Organisering, struktur og indretning.
For at barnet opnår tryghed og har overskud til en børnehavedag med mange opgaver og krav strukturerer vi dagen med faste tidspunkter og rutiner, og ved hjælp af billedtavler, konkreter gør vi det lettere, og for nogle børn muligt – selv at følge med i dagens forløb.
 
I Troldhøj indretter vi de fysiske rammer, så de medvirker til at læring og udvikling gennem samvær, men også med steder der kan give ro. Pause fra fællesskabet kan også være vigtigt for barnet og her overvejer vi hvornår, på hvilken måde eller i hvilken form pausen skal være for at opnå effekt.
De fysiske omgivelser har betydning for børnenes udfoldelse, oplevelser, leg og samvær både indendørs og udendørs. Med indretningen forsøger vi at understøtte børnenes forskelligheder og forskellige interesser, og gør det muligt, at de mødes på tværs i grupperne. I Troldhøj er der ”åbne døre”, når det passer med andre planer og aktiviteter. Grupperummene er indrettet forskelligt, afhængig af børnegruppen. Nogle rum er indrettet så de kan benyttes til forskellige formål som behandling – læreprocesser via leg og samvær. Sanserum, computerrum, personicrum, gymnastiksal, massagerum.
 
 
Mål for børnene i Skovbrynet
At alle børn i Skovbrynet skal have adgang til et alsidigt kommunikations tilbud og opleve sig som en del af en social sammenhæng. Det tilstræbes at alle børn føler sig imødekommet og relaterer sig til deres omverden. Vi støtter barnet i at udtrykke ønsker og behov og giver barnet handlemuligheder i mødet med andre.
 
Når et barn afslutter sit børnehaveforløb er det afsøgt og beskrevet, hvilken kommunikationsform barnet har glæde og gavn af sådan, at denne kan følge med barnet og være bærende i forhold til nye omgivelser.
 
Strategi
At finde barnets udviklingsniveau og nærmeste udviklingszone med henblik på pædagogisk handling.
At medarbejderne er veluddannede i kommunikationens mange aspekter.
 
 
I afdeling Troldhøj benyttes følgende pædagogiske strategier:
 
I afdeling Troldhøj tager pædagogisk handling afsæt i viden om:
 
og vi arbejder med
 
 
Metoder
Strukturerede aktiviteter som eksempelvis
endvidere
 
 
Mål og rammer for arbejdet med kommunikation i forhold til børn i Afdeling Troldhøj
 
Det nye spædbarnsparadigme
I tænkningen bag det nye spædbarnsparadigme er samspillet og relationen grundlaget for udvikling. Forskning viser, at spædbarnet er født med kommunikative kompetencer. Bl.a. har Daniel Stern bidraget med sin forskning og teorier om børns selv-udvikling og medfødte evne til at kommunikere.  
 
I dagligdagen har vi således fokus på kvaliteten i relationer og kommunikation frem for diagnoser og kategorisering.
 
I forhold til børnene i Troldhøj kan det tidlige samspil have haft svære betingelser på grund af bl.a. fødselskomplikationer eller medfødt funktionsnedsættelse hos barnet. (Se artikel af Birgit Kirkebæk: ”Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis” bilag 2)
 
Mål
Alle medarbejdere anvender det nye spædbarnsparadigme som forståelsesramme.
 
Rammer
 
 
 
Relationsorienteret tilgang
En relationsorienteret tilgang tager udgangspunkt i Det nye spædbarnsparadigme.
 
I den pædagogiske relation er pædagogen den professionelle voksne, som tager ansvaret ved også at være opmærksom på sin egen rolle. Det betyder, at vi møder barnet med positive forventninger ved at vise omsorg, være anerkendende og støttende.
 
I praksis forholder vi os til det ”hele barn”. Vi er opmærksomme på børnenes ressourcer, kompetencer, interesser, initiativer og valg i forhold til generel udvikling, og ikke mindst i barnets udvikling af selvværd.
 
Vi lægger vægt på kvaliteten i samspillet, i alle dagligdags aktiviteter. Det gør sig gældende lige fra modtagelsen i garderoben, ved måltiderne og i alle øvrige omsorgsfunktioner.
 
Mål
Alle medarbejdere er bevidste om relationers betydning for udvikling, hvilket kan ses i det daglige samvær og i de tilrettelagte aktiviteter.
 
Rammer
 
 
Tværfaglighed
Det interne tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i det hele barn.
Det er terapeuternes opgave, at definere behandlingens indhold og omfang for det enkelte barn. Det er pædagogernes opgave, at definere pædagogikken for det enkelte barn. Pædagogikken og behandlingen skal integreres, således at der skabes helhed for barnet.
 
 
Mål
Pædagoger og terapeuter, der arbejder med det enkelte barn, samarbejder om at støtte op om udviklingen af barnets kommunikative kompetencer. Alle omkring barnet er bekendt med og arbejder ud fra barnets kommunikative kompetencer og handleplan. Der er en gensidig pligt til at informere og inspirere hinanden.
 
Rammer
 
 
Nærmeste udviklingszone (NUZO)
Vi anvender NUZO (Vygotsky) som udgangspunkt til at fokusere på indlæring og udvikling af kompetencer. Zonen er placeret mellem det, barnet kan mestre alene og det, barnet kan mestre med støtte af den voksne.
 
Mål
Medarbejderne er i stand til at vurdere det enkelte barns kommunikative funktionsniveau.
 
Rammer
 
 
Det førsproglige område
Opmærksomhed, turtagning, imitation, gestikulation, kropssprog, mimik, symbolforståelse er dele af basale færdigheder, som er grundlaget for kommunikation mellem 2 individer.
 
Mål
 
Rammer
 
 
Det dyadiske samspil
Det dyadiske samspil beskrives som værende dialogisk og en tosidet kommunikation. I forhold til flere af børnene i Troldhøj er vigtigheden, at medarbejderne kan aflæse selv meget svage signaler og til tider anderledes udtryk hos barnet og respondere på en måde der giver mulighed for oplevelse af mening hos begge parter. Her er det nødvendigt, at den voksne er i stand til at lave prøvende fortolkning og vælge den mest betydningsfulde mening ud fra den givne situation og sit kendskab til barnet.
 
Mål
Alle medarbejdere er bevidst om betydningen af og deres rolle i det dyadiske samspil med et barn.
 
Rammer
 
 
Legens betydning
Maria Vedel, talepædagog ansat ved Center for Autisme: ”Leg er at have det sjovt. Leg kan være glæden ved at være sammen med andre, og have det sjovt med dem, men det kan også være at have det sjovt med sig selv.”
Kommunikation og leg hænger uløseligt sammen. Hos børnene i afdeling Troldhøj ses legen ofte som samspilssituationer, der er spontane eller strukturerede indeholdende et bestemt formål.
Medarbejderne lægger tillige vægt på at skabe rum og muligheder for leg og samvær børnene imellem. Give dem mulighed for at danne relationer og knytte venskaber.
Legen har generelt en stimulerende effekt i forhold til at øve sig i sociale og kommunikative færdigheder som dialog, imitation, skifte tur og vente på tur. Desuden styrke forestillingsevne samt opnå forståelse for forløb.
 
Mål
 
Rammer
 
 
Neuropædagogik
Neuropædagogik kan defineres som: ”Individuelle pædagogiske tiltag foretaget på baggrund af en generel viden om hjernen og hjerneskader, en specifik viden om den givne hjerneskade og en specifik viden om den hjerneskadede person.”
Det er vigtigt at understrege, at neuropædagogik er en måde at tænke på og ikke en metode. For at kunne arbejde neuropædagogisk må man nødvendigvis vide noget om hjernens opbygning og funktion samt om hjerneskader og deres følgevirkninger. Neuropædagogik anvendes i den pædagogiske og tværfaglige praksis, som en forståelsesramme for en nærmere defineret indsats.
 
Mål
 
 
Rammer
 
 
TEACCH
TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication-handicapped Children)
er et program, som tager udgangspunkt i evner (færdigheder) interesser og behov hos personer med autisme.. Hovedpointen er et individuelt tilpasset program, baseret på eksisterende færdigheder og interesser.
Det kan forekomme, at vi møder børn i Troldhøj, som profiterer af TEACCH, eller elementer herfra. Det kan dreje sig om børn, der har grundlæggende vanskeligheder med kontakt, opmærksomhed og øjenkontakt. I Troldhøj arbejder vi med det, der virker, og møder vi et barn, hvor TEACCH er relevant, støtter vi op om det.
 
Mål
 
Rammer
 
PECS
PECS (Picture Exchange Communication System) er en kommunikationsmetode, hvor man udveksler billeder med andre mennesker om egne ønsker og behov. PECS anvendes som metode til det enkelte barn ud fra en konkret vurdering.
PECS er et supplement til den øvrige pædagogik.
PECS anvendes mest i forhold til børn med autisme, men har vist sig også at være brugbar til andre børn, der har behov for støtte til at kommunikere med omgivelserne.
PECS adskiller sig fra andre former for billedunderstøttende kommunikationsformer, som primært har til formål at skabe f.eks. forudsigelighed i hverdagen ved hjælp af skemaer, oversigter, rækkefølge i aktiviteter m.v. PECS lægger derimod op til gensidig kommunikation af barnets meddelelser til de voksne.
 
Mål
 
 
Rammer
 
 
 
Totalkommunikation
 
Kommunikative udtryk kan have mange former. Kommunikation skal forstås i bred forstand, som alle de måder vi via sprog, tegn, bevægelser og holdninger forsøger at informere hinanden om. Totalkommunikation kan kort beskrives som summen af alle nonverbale og verbale kommunikationsformer, som et menneske benytter sig af i en kommunikationssituation. I VIKOM betragtes totalkommunikation som en kommunikationsfilosofi og ikke som en metode eller en undervisningsmetode.
 
Mål
 
Rammer
 
AAC (Alternativ supplerende kommunikation)
I VIKOM defineres og forstås ”supplerende kommunikation” som støtte- og hjælpekommunikation. ”Supplerende” understreger, at oplæring i alternative kommunikationsformer har en dobbelt målsætning: at fremme og støtte personens tale og at sikre en alternativ kommunikationsform, hvis personer ikke udvikler evnen til at tale.
I VIKOM beskrives et AAC-system som en integreret gruppe af komponenter, som den enkelte bruger for at styrke kommunikationen.
 
Mål
I Troldhøj arbejdes der bl.a. som VIKOM har beskrevet med:
 
Rammer
 
 
 
Tegn Til Tale (TTT)
TTT er et kommunikationsredskab, som vi giver barnet i hænde, til bearbejdelse af oplevelser, tanker, følelser samt mulighed for, at gribe aktivt ind i sin hverdag og være medbestemmende.
TTT understøtter det talte ord/verbale sprog, fordi der sættes tegn på de meningsbærende ord. Talen/sproget er ligeså vigtigt som tegnet.
I Troldhøj er der mange børn, som kan profiteterer af TTT.
 
Mål
 
Rammer
 
 
Billedkommunikation
Det talte sprog er flygtigt. Derfor er kommunikation ved hjælp af billeder et relevant pædagogisk redskab i kommunikationen med børnene i Troldhøj.
Billedkommunikation kan opdeles i to typer med hver deres formål. Den første types formål er, at skabe forudsigelighed og mening i hverdagen ved hjælp af dagstavler, som viser barnet – hvad, hvornår og hvor - altså rækkefølge i aktiviteter, regler og lignende. Det er med til at barnet forstår sine omgivelser og medvirker til udvikling af selvstændighed, men må også betragtes som en envejs kommunikation fra de voksne til barnet.
Personlige fotobøger, kommunikationsbøger, vælgebøger og lignende har et formål, der lægger op til gensidig kommunikation og dermed giver mulighed for at styrke og udvikle barnets kommunikative kompetencer.
 
Mål
·        Den daglige kommunikation understøttes ved hjælp af billedmateriale for de børn som profiterer af det.
·        Billedkommunikation er udarbejdet i forhold til barnets udviklingsniveau.
·        Der er billedkommunikation som har betydning for barnets forståelse af hvad der skal ske i dagligdagen.
·        Der er billedkommunikation som f.eks. personlige fotobøger eller kommunikationsbøger,som lægger op til gensidig kommunikation
·        Der er billedmateriale som giver barnet muligheder for, at udtrykke valg.
·        Der anvendes digitale fotokameraer til at tage billeder fra bl.a. hverdagens aktiviteter og oplevelser, som kan sættes i barnets kontaktbog og inspirere til samtale også i hjemmet.
 
Rammer
 
 
IKT (Informations og kommunikations teknologi)
 
Børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelse har ofte begrænsede muligheder i forhold til leg. Leg og spil på computer giver børnene mulighed for at handle selvstændigt, lege og lære og samtidig udvikle nye kommunikationsmuligheder med deres omverden.
 
Mål:
·        IKT er et integreret pædagogisk redskab
·        Børnenes motivation og interesse for leg med computer, undersøges og understøttes.
·        Inden børnene afslutter deres børnehaveforløb er børnenes muligheder for at anvende computer undersøgt og beskrevet.
 
 
Rammer
·        Alle grupper har computer og desuden har afdelingen et computerrum med et antal computere, som er sat op til forskellige begynderniveauer , eks touchsceen, Comfy, og spil på forskellige niveauer.
·        Der er altid 2 medarbejdere, som har et udvidet kendskab til anvendelsen af computeren                                   som pædagogisk redskab via IKT-uddannelse eller tilsvarende kompetence.
·        Der afsættes tid til planlægning og gives mulighed for opfølgning på området for IKT-medarbejderne i form af netværksmøder og kurser.
 
 
Handleplaner
Handleplanerne er et pædagogisk redskab og samtidig dokumentation for pædagogisk/terapeutisk praksis. Vi sikrer, at forældre har indsigt i det arbejde, der foregår omkring deres barn og kan være aktive medspillere. En handleplan dækker over et målrettet arbejde i forhold til et særligt udvalgt indsatsområde.
Foruden et konkret indsatsområde indeholder en handleplan mål, succeskriterium, arbejds-beskrivelse og evalueringstidspunkt.
(se desuden Troldhøjs koncept for handleplaner på citrix :F-drev:Troldhøj:Handleplaner)
 
 
Mål
 
Rammer