Præsentation

 

Trøjborg Børnehus har i næsten trekvart århundrede huset vuggestue- og børnehavebørn fra området omkring Trøjborg, vi bor i en gammel villa med tre etager.

 

Institutionen Trøjborg Børnehus er et smørhul gemt bag Aldersrovej, som har taget imod Trøjborgs børn i flere generationer siden 1939. Trøjborg Børnehus har været en integreret institution siden 1994, i dag huser institutionen i alt 46 børn.

 

Børnehuset for et par år siden fået bygget en stor, ny legeplads, der tilgodeser både vuggestue- og børnehavebørnene. Den bliver flittigt brugt og falder fint i tråd med institutionens tanker om at bruge legen og bevægelsen som en integreret del af det pædagogiske arbejde.

 

En typisk hverdag i Trøjborg Børnehus begynder kl. 06.30, hvor de første børn møder ind til cornflakes, havregryn og stearinlys. Derefter går børnene ud i grupperne, hvor dagligdagen går med sang, aktiviteter i forskellige grupper, leg og aktiviteter på legepladsen.