Krav og forventninger

 

Krav og forventninger

Børn er i sagens natur meget forskellige, og derfor er det også meget forskelligt, hvad passende udfordringer er. Vores opgave som voksne er at beskytte børn, så de ikke får for store udforinger og samtidig give dem udfordringer, som de både kan vokse af og samtidig blive robuste af.

Det er derfor nytteløst at stille krav til barnet, som de på grund af deres alder og udvikling ikke kan leve op til.

Vi kan derfor heller ikke lave aftaler med børn under 6 år, så når den voksne siger: "Du må godt lege 10 minutter, er det en aftale?" – og barnet svarer: "Ja", og når vi kommer igen, vil barnet ikke med og den voksne siger: "Kan du huske, hvad vi aftalte" og begynder måske at "slå med tungen".

Når barnet siger "ja", er det fordi, at det sprogligt er længere end det, hjernen egentlig kan overskue.

 

Vi skal være tydelige

Det er et alt for stort krav at stille til barnet, og det er hårdt at få "skæld ud", når intentionen hverken var at genere eller udnytte situationen. Aftaler kan kun indgås blandt ligestillede. Nogle gange laver vi den slags aftaler med børn for at undgå potentielle konflikter, men det går ikke at tørre ansvaret over på barnet.

I stedet for at kommunikere i spørgsmål som: "Vil du med hjem?", så vær opmærksom på at afstemme, hvad barnet kan, skal og vil. Ligeledes at fortælle børnene, hvad vi vil have, de skal gøre - og ikke, hvad de ikke skal gøre. Som udgangspunkt vil de nemlig gerne gøre det, de voksne vil have dem til, men de får nogle gange ikke klare anvisninger og så bliver de nødt til at prøve sig frem.

Eksempelvis: "Jeg vil gerne have, at du går i stedet for at løbe" eller "Jeg vil gerne have, at du henter mig, hvis du har svært ved at forklare de andre, hvad du vil sige".

Børn bliver aflastet, hvis vi er tydelige overfor dem. Ellers kommer de på "overarbejde", fordi de hele tiden skal aflæse/tolke selv, og det dræner dem for energi og gør dem usikre.

 

Vær autentiske

I den sammenhæng er det vigtigt, at vi voksne er autentiske – det vil sige, vi skal være oprigtige og troværdige og tage et personligt ansvar: "Jeg vil gerne have…" i stedet for: "Du må ikke …" - og at måden, vi taler og gør tingene på, stemmer overens med det, som vi siger og gør.

Børnene skal ikke være tilskuer til deres eget liv - forstået på den måde, at hver gang, vi

voksne gør noget for børnene, som de selv kunne have gjort, holder vi noget af dets udvikling i deres hænder og kommer til at opdrage dem til hjælpeløshed.

Børnene skal i stedet være aktive med- og modspillere, og de skal udfordres og forstyrres ud fra, hvad de har forudsætninger for, så de på den måde lærer at mestre sig selv.

 

Tre nøglebegreber

Der er tre vigtige nøglebegreber, som vi i personaleteamet i Trøjborg dagtilbud hele tiden har fokus på:

 

Struktur:

Barnets rytme i løbet af dagen, som hjernen genkender. Hjernen forholder sig til "struktur" - og jo mere barnets hjerne er på "overarbejde", jo mere kaotisk kan det blive for barnet.

 

Gentagelse:

Barnet udvikler sig ved gentagelse, og hvis det ikke sker, og barnet i forvejen er udsat, bliver det dobbeltbelastet.

 

Timing:

Noget lykkes på nogle tidspunkter - andet på andre tidspunkter, fx at blive renlig. Her er der både tale om et fysiologisk og mentalt perspektiv - samtidig med, at der også er store individuelle variationer i forhold til hjernens modning.