Præsentation

 

Unimukken ligger i hjertet af Gellerup i lyse bygninger med højt til loftet og mange kvadratmeter hvor børnene kan folde sig ud.

Vi har 2 børnehavegrupper for børn i alderen 3-6 år, og en vuggestuegruppe for børn fra 0-3 år. Børnene har deres faste stuer og tilhørende voksne, men kan sagtens være på 'besøg' hos hinanden til leg og spisning.

 

I Unimukken har vi særligt fokus på forældresamarbejde, da det er vigtigt for os at have et tæt samarbejde om barnets trivsel, udvikling og læring. Vi ønsker, så vidt det er muligt, at forældrene skal være en del af hverdagen i institutionen, så forældrene kan få et indblik i livet i her. Vi ser gerne forældrene komme ind på stuerne og vi inviterer gerne på en kop kaffe og en snak. Vi forventer at forældrene deltager i husets arrangementer, både af hensyn til barnet samt samarbejdet mellem forældre og os. 

 

Vi egen gymnastiksal, maleværksted og stort fællesareal, men også hyggelige kroge hvor der er plads til hygge og læsning. Vi har en dejlig legeplads med mange muligheder. Der er bl.a. klatrestativ, rutchebane, cykelbane og mooncars. 

Vi er flittige til at gøre brug af de mange muligheder her i området -  Sølyst Naturcenter, biblioteket og "kaninlegepladsen", bare for at nævne nogle af dem.