Institutionen består af 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Vuggestuen er opdelt, så de mindste børn er samlet på Radiserne og de lidt større på Rødderne.

Børnehaven består af tre stuer. Desuden er der et fælles aktivitetsrum, som vi hele tiden forandrer lidt på. Vi har invisteret i gode puder, som er praktiske, fordi de kan tørres af og samtidig er de gode til at bygge huler etc. af. Desuden er der en hængekøje, som kun er oppe, når der er voksne til stede og forskelige andre motoriske udfoldelsesmuligheder. På bl.a. forældrenes foranledning har vi fået to ruder i døren til aktivitets-/puderummet, så vi kan holde øje med legen i rummet, samtidig med at børnene kan føle, de leger alene.

   
 
 

I dagtilbuddets udviklingsplan er der formuleret et overordnet syn på læring og udvikling, som vi har diskuteret i institutionen og konkretiseret yderligere her:

Vores lærings- og udviklingsforståelse
Hvordan lærer man noget og hvordan lærer man andre noget?
Meget vanskelige spørgsmål at svare generelt på, for der er masser af forskellige individuelle veje til læring. Begrebet læring kan ikke forstås alene, men må ses i relation til andre begreber fx leg, omsorg og udvikling.

Hvordan lærer børn?
Hvordan lærer voksne børn noget?
Hvad er fundamentet for børns læring?

Barnet lærer af sine erfaringer – enten alene eller ved at være sammen med andre børn og voksne.
Barnet lærer af det, som de voksne præsenterer for det.
Barnet lærer ved at blive udfordret på relevant niveau.
Barnet lærer og udvikler sig gennem inspiration og samspil med andre og ved at gennemleve konflikter, vrede, glæde etc.

Den voksne viser vejen, fx måder at løse konflikter på, at tale til hinanden på, at være sammen på.
Barnet lærer af, hvordan de voksne bevidst og ubevidst handler.
Tryghed i og respekt fra omgivelserne er fundamentet for børns læring.

Vi lader børnene stå frem og de oplever, at de bliver taget alvorligt. Der vil både være forventninger og krav fra de voksne og de andre børn om at gøre og turde. Læringen foregår i feltet mellem at være på, at være i centrum, samtidig med at man er en del af et fællesskab, hvor det handler om de andre.

Det vigtigste for børnene i institutionen er at være sammen med og at få oplevelser med andre børn og voksne end dem i sin egen familie.

Hverdagen er bevidst eller ubevidst delt ind i forskellige ”rum” som groft sagt kan have følgende overskrifter:

  • Gruppeaktiviteter
  • Hverdagslæring
  • Frileg og andre pædagogiske aktiviteter
  • Ikke noget pjat
  • Råpasning

De aktiviteter, der rangerer højst blandt pædagoger, er ofte de aktiviteter, der enten kommer et produkt ud af eller de aktiviteter, der involverer flest. Sådan er det sikkert også i vores institution og det er måske også en holdning, der er blevet styrket i de seneste år hjulpet på vej af en nedladende tone – blandt andet fra Anders Fogh – overfor fri leg. I det ligger der en ide om, at børn bare får lov til at lege, mens pædagogerne laver noget andet.

”Ikke noget pjat” og råpasning er naturligvis ikke ønskværdigt at have for meget af i hverdagen, men der er tidspunkter, hvor tingene skal gå stærkt og hvor diskussion og forhandling er udelukket.

Som fagpersoner ser man helst, at det er i de tilrettelagte aktiviteter børn lærer mest, men det er vanskeligt at vide – dels fordi det handler om andet end faktuel viden som bogstaver, tal, hvor kroppen er indrettet etc. Det handler nemlig også om, hvordan man får venner, hvad det vil sige at blive holdt udenfor i en leg og hvordan en pind kan flyde i vand etc. Den slags kan man ikke måle og der foregår rigtig meget - på godt og ondt - børnene imellem. De voksne definerer og tilrettelægger rammerne og det er der, vi skal gøre den store forskel. Er der plads til at børnene også får lov til at være i fred og får tid til bare at være børn?