Indsats mod mobning – relationer i fællesskab

 

 

Indsats mod mobning i Frederiksbjerg Dagtilbud

 

Vi har i Frederiksbjerg Dagtilbud fokus på relationer i fællesskabet – en del af det er det forebyggende arbejde mod mobning. Vi har en overordnet målsætning om at skabe rammer for, at vores børn får et godt liv, hvor de er/bliver i stand til at klare de udfordringer og vanskeligheder de møder op igennem livet. I den forbindelse taler vi om at gøre børnene robuste. En af forudsætningerne for at kunne arbejde med ”robuste børn” som mål er, at der et trygt miljø, både i børnegruppen, men også i afdelingen generelt.

 

 

Et trygt miljø er et miljø, hvor:

 

  • forskellighed ses som en ressource

  • et ophidset barn bliver mødt af en rolig voksen

  • der ikke forekommer skæld ud men hensynsfuld og respektfuld kritik

  • der er fokus på tilpas udfordring for den enkelte

 

 

 

 

Når vi taler om indsats mod mobning, har vi fokus på:

 

  • børnegruppen

  • barn-voksen-relationen

  • forældresamarbejde

  • personalesamarbejde

 

 

Facts om mobning

 

  • Mobning opstår i et utrygt miljø. Når man oplever utryghed, bliver det vigtigt at holde sammen. Det bliver vigtigt at gøre ligesom dem, man helst vil være sammen med i fællesskabet – for ikke at blive sat udenfor/ekskluderet.

  • Mobning er et gruppefænomen – gruppedynamik, hvor magtbalancen er asymmetrisk.

  • Mobning skyldes lav tolerance i gruppen.

  • Mobning opstår, når der ikke er nogen værdier at samles om.

  • Mobning er, når udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter.

  • Mobbeformen kan være direkte og forfølgende eller indirekte udelukkende.

  • Mobning foregår i en social sammenhæng, som den enkelte ikke kan trække sig fra.

 

 

Indsats i børnegruppen

 

Forskning viser, at det er vigtigt at have nedenstående for øje, når vi arbejder med trygge fællesskaber og høj tolerance i børnegruppen:

 

  • Vi voksne skal styrke det enkelte barn og børnenes relationer og sætte fokus på, hvilke relationer børnene indgår i: Er der nogen, der ikke indgår i relationer?

  • Vi voksne har ansvaret for at positionere et barn, så det bliver attraktivt i fællesskabet.

  • Vi skal introducere børnene for hverdagens riddere – fx Pippi, Alfons Åberg – og tale med børnene om, hvorfor de er seje.

  • Vi voksne synliggør forskelligheder i adfærd, udseende og holdninger som brugbare fordele i lege, fortællinger og tolerancekultur over for andre.

  • Børnene ser sig som en vigtig del af et større fællesskab. Det er en god idé at tage et fællesbillede og tale om relationer: De store hjælper de små, både store og små kan trøste hinanden.

  • Vi voksne skal støtte børnene i at sætte grænser for sig selv og andre.

  • Samvær om at opdage og lære noget spændende fremmer fællesskabet.

 

 

Indsats i voksen-barn-relationen

 

De voksne er ansvarlige for, at det er en frugtbar relation, og følgende er vigtigt:.

 

  • At vi arbejder målrettet med sociale kompetencer og har fokus på aktiviteter, der skaber positive samværsmønstre. På den måde vil vi kunne højne tolerancetærsklen i børnegruppen

  • At vi er lydhøre over for børnene og møder dem hensynsfuldt og respektfuldt. At vi aldrig taler i en nedsættende tone.

  • At vi fordyber os i alle børn og de relationer, de indgår i.

  • At vi er bevidste om, at vi er normsættende – det ikke er det, vi siger, men det vi gør, som børnene efterlever.

  • At vi møder et ophidset barn på en rolig og forstående måde. Barnet lærer herved, at det ikke er ”farligt” at være i en svær situation.

 

Desuden er det vigtigt at erkende, at normer og værdier i daginstitutioner er socialt skabt og skabt over tid. Det kræver meget af et barn at afkode og tilpasse sig disse – vi stiller dermed store krav til det lille barn. Det betyder også, at normerne og værdierne i princippet kunne være anderledes – hvad der er logisk for den voksne, er ikke nødvendigvis logisk for barnet. Barnet kan være nødt til at lægge bånd på sig selv og har på et tidspunkt brug for at ventilere, ofte på en måde som ikke giver mening for den voksne.

 

 

Indsats vedrørende forældresamarbejde

 

En del af betingelserne for børns udvikling og trivsel i daginstitutionen ligger i relationen mellem forældre og pædagoger, og derfor er samarbejdet mellem forældre og pædagoger vigtigt at udvikle og kvalificere.

 

  • Ligesom det stod beskrevet omkring børnene, er det også forskelligt i hvilket tempo forældre afkoder og tilpasser sig til de normer og værdier, der er socialt skabt i institutionen og skabt over tid. Dette skal der være plads til – alle forældre skal mødes imødekommende og åbent.

  • Vi skaber forskellige fora, hvor forældre kan deltage i institutionslivet og se de andre børn og forældre – diverse fester, forældrekaffe og forældrespisning.

  • Vi har følgende gode råd til forældre, så de kan være med til at arbejde forebyggende mod mobning:

    • Tal ikke dårligt om dit barns kammerater – eller om deres forældre og pædagoger. Snakken over middagsbordet trækker tråde ind i institutionen. Anerkend dit barns oplevelse, men fordøm ikke den anden part.

    • Støt dit barn i at få aftaler med kammerater på kryds og tværs.

    • Vis interesse for dit barns sociale interesser i vuggestue/børnehave. Herunder vær opmærksom på afleverings- og afhentningssituationerne.

    • Vær parat til at revidere dit syn på et barn, der er udenfor. Vær blandt andet positiv og åben, når andre forældre fortæller om problemer angående deres barn eller at deres barn ikke trives.

    • Forsøg at opfordre og opmuntre dit barn til at hjælpe den kammerat, der har det svært.

 

 

Indsats vedrørende personalesamarbejde

 

Med fokus på at personalet i afdelingen er kulturbærere og forbilleder for børnene er det vigtigt, at vi som en del af vores samarbejde løbende stiller os selv nedenstående spørgsmål. Man kan sige, at vi scanner vores praksis:

 

  • Hvordan taler vi til hinanden? Hvordan taler vi om hinanden? Hvordan taler vi om andre? Hvordan taler vi om os selv? Hvilke relationer indgår vi i? Har vi selv en tolerant, venlig og respektfuld kollegaadfærd uden mobning?

  • Personalegruppen kan i fællesskab scanne institutionens rytmer, vaner, ritualer og værdier. Matcher de målsætningen om en høj grad af inkluderende kultur? Hvordan sanktionerer vi? Skælder vi ud?