FamilieIntra

 

 

Brug af intranettet i Beder dagtilbud

 

Information

Vi bruger FamilieIntra i Beder dagtilbud. Det er en del af BørneIntra, der består af FamilieIntra, PersonaleIntra og hjemmesider for alle afdelingerne i Beder dagtilbud. Det er målet, at FamilieIntra skal være et aktivt forum, hvor du som forælder kan finde nyheder og informationer samt se billeder fra dagligdagen i dit barns vuggestue eller børnehave. Fremadrettet arbejder vi på, at al information skal ligge på BørneIntra, så vi ikke skal sende informationer ud på papir. Vi forventer derfor, at forældre jævnligt logger på FamilieIntra for at holde sig orienteret.

 

 

 

 

Digital fremmøderegistrering

Ligesom de øvrige kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune har vi indført digital fremmøderegistrering i afdelingerne. Det betyder, at forældre skal registrere komme-gå-tider, ferie/fridage og sygdom for deres barn i FamilieIntra. I afdelingerne er der opsat en skærm, hvor forældrene "trykker barnet ind" ved aflevering (registrerer, at det er kommet) og "trykker barnet ud" ved afhentning (registrerer, at det er gået). Personalet i Amaliegården giver nye forælde yderligere information om den digitale fremmøderegistrering (komme-gå-modulet).

 

 

 

 

Login til FamilieIntra

For at logge på FamilieIntra, skal du have et brugernavn og en adgangskode. Det får du af personalet i Amaliegården, når dit barn er startet. Du logger på fra Amaliegården eller dagtilbuddets hjemmeside (eller en anden hjemmeside under Dagtilbud-Aarhus).

Log på i øverste højre hjørne.  Ved første besøg skal du indtaste det Brugernavn, du får udleveret af personalet. Din Adgangskode er første gang du logger ind, hele dit 10-cifrede personnummer uden bindestreg. Derefter bliver du bedt om, at vælge en personlig adgangskode på mindst 6 tegn. Den skal du fremover bruge i stedet for dit personnummer.

Hvis koden bliver væk eller ”glemt”, kan personalet nulstille din Adgangskode, og du kan efterfølgende logge på som første gang.

Log ind med NemID en gang, efterfølgende benyttes Brugernavn og Adgangskoden, og alle dine børn tilknyttet Aarhus Kommune (skoler og institioner) kan ”ses”.
 

Se evt. mini - brugervejledning til ForældreIntra. ( i PDF)

 

 

App til BørneIntra

KMD har udviklet en app til BørneIntra, som du kan downloade til din smartphone eller tablet. Du skal vælge ”Dagtilbud-Aarhus.dk”, når du har fundet appen. Der er flere funktioner fra webudgaven af BørneIntra, der ikke findes i appen, men du har som forælder mulighed for at gøre følgende i appen:

 

  • registrere dit barns sygedage, ferie/fridage og ændringer i tidspunkt for aflevering og afhentning
  • læse nyheder, opslag og aktivitetsplaner
  • se fotoalbum fra dit barns afdeling
  • uploade billeder af dit barn (profilbillede og barnets album)
  • sende beskeder til/modtage beskeder fra personale og andre forældre