I Rend og Hop er det meste muligt. Den daglige drift skal kontinuerligt krydres med det unikke, det specielle, det spontane og de skøre, og lidt skæve indfald.

Dette er en måde at holde gryden i kog og skabe et godt og inspirerende miljø, til glæde for såvel pædagoger, som børn og forældre.

Dette medfører at overliggeren er sat højt for hvad der er særligt, og hvad der i vores hus er en prioritet. Eksempelvis tager vi i svømmehallen med 2 voksne og 5 børn. Dette er dog en prioritering af vore ressourcer, og i vores optik ikke et særligt tilbud.

At vi er en idrætsinstitution, og bruger idræt, leg og bevægelse som metode, er dog noget særligt.

Vore 4 krops temaer er helt unikke, og er med til at samle huset og skabe et aktivt og inkluderende miljø.

Det er også særligt at vi åbner vores fællesrum kl. 8.00 med fokus på vore grundsanser.

At vi hver fredag har fælles fredag med fokus på idræt, leg og bevægelse er også særligt.

Konklusionen på de særlige tilbud i Rend og Hop, eller sagt med andre ord, hvad der skiller os ud fra andre integrerede institutioner er fokuseringen på at være en idrætsinstitution. Dette på aktivitetsplan, samt på prioriteringen af ressourcer, til videreuddannelse, materialer og ekstra hænder ved temauger.