Medarbejderudviklingssamtale

Du tilbydes årligt en medarbejderudviklingssamtale.

 

Kompetencepersoner

I Dagtilbuddet har vi forskellige grupper på tværs af alle afdelingerne, som arbejder med et særligt fokus. Bl.a. har vi en inklusionsgruppe og en sproggruppe, hvori der deltager en medarbejder fra hver afdeling. Grupperne mødes kvartalsvis.

 

Respektfuld kommunikation

I Pilehytten arbejder vi med direkte og ærlig kommunikation, og vi har alle et ansvar for, at alle medarbejdere trives og føler sig hørt og forstået.

 

Faglighed

Vi vægter faglighed højt, og drøfter løbende vores praksis på afdelingsmøder og i vores overvejelser og planlægning af aktiviteter. Det er altid muligt at få sparring blandt kolleger og hos den pædagogiske leder.

 

Sygefravær

Et lavt sygefravær fremmer det gode arbejdsmiljø, og stabile medarbejdere giver overskud til at lave lidt anderledes ting i hverdagen med børnene. Derfor arbejder vi med vores sygefravær ved, at alle medarbejdere løbende bliver holdt ajour med deres fravær samt sygefraværssamtaler. Dette både efter Aarhus kommunes retningslinjer for sygefraværshåndtering, men også forebyggende, hvor vi taler om, om der er forhold i arbejdet, der har indflydelse på fraværet, og som vi i fællesskab kan ændre.

 

Sociale arrangementer

Trivsel på arbejdspladsen er - også - at kunne grine sammen, og vi prioriterer at feste sammen to gange årligt til vores julefrokost og til sommerfesten.

 

Vi henviser iøvrigt til kommunens overordnede personalepolitik (nyt vindue)