Dagligdagen

 

Vores hverdag skal være præget af tryghed, nærhed og omsorg. Vores faste dagsrytme skal være med til at skabe forudsigelighed og tryghed for alle.

 

Begge huse åbner kl. 6.30. Der er mulighed for at medbringe morgenmad, som børnene kan spise efter, at de har sagt farvel til jer. Om morgenen er der flere praktiske opgaver, f.eks. skal alle grupperummene gøres klar til at modtage såvel vuggestue- som børnehavebørn. Morgenerne skal være hyggelige og rolige, og vi prioriterer,at der er tid til kontakt med jer forældre.

 

Der er morgensamling i vuggestuen kl.9.00. Ellers er der ikke en fast tid hvor børnene skal være her om morgenen. I forbindelse med ture og aktiviteter giver vi jer besked om evt. mødetid på BørneIntra eller opslagstavle.

Formiddagene er meget forskellige, men det er her, der er mulighed for fordybelse med forskellige aktiviteter som motoriske lege, tegne/male, læse bøger, spille spil, musik, dans, være på legepladsen eller ture ud af huset. Der er også plads til børnenes egne spontane lege.

 

Vuggestuen spiser kl.10.30. Når de er færdige, bliver de på skift gjort klar til at sove. Børnehaven holder samling ca. kl. 11.00, hvorefter der spises frokost. Når de er færdige, går de alle ud på legepladsen og leger.


I middagsstunden holder personalet på skift en pause, samt afholder gruppemøder og løser forskellige praktiske opgaver.

 

Ca. kl. 14.00 er de fleste vuggestuebørn vågnet. De bliver skiftet og gjort klar til at spise deres medbragte madpakker. I børnehaven spiser børnene også kl. 14.00. I Solsikken spises madpakkerne på børnenes stue. I Åby, hvor der er en forældreorganiseret brødordning, spiser børnene på skift i køkkenet eller på den overdækkede terrasse.

 

Herefter er der mere tid til leg på legepladsen og rundt i hele huset.  De tilbageværende voksne fordeler sig også rundt på stuer og legeplads.

Kl.16, hvor mange børn er hentet, samles de sidste børn i et eller to rum. Der skal ryddes op og hygges med de sidste børn indtil kl.17.00.

Fredage lukker vi kl.16.30.