H-beskrivelse

 

Børn med særlige behov

 

For at skabe lige muligheder for alle børns trivsel og udvikling, kan det være nødvendigt med differentierede pædagogiske tiltag. Forskellige børn har brug for forskellige tilbud.


I de tilfælde, hvor et barn ikke udvikler sig alderssvarende, mistrives, eller det er en udfordring at inkludere barnet i fællesskabet, vægter vi høj faglighed, kollegial sparring og videndeling, såvel internt i den enkelte afdeling som på tværs af afdelingerne.


Når et barn har vanskeligheder, søger vi at finde forståelse for barnets vanskeligheder og løsninger herpå i et tæt samarbejde med forældre, PPR og andre samarbejdspartnere. Vi laver handleplaner for arbejdet med disse børn, og bruger ”Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse” og ”TRAS” hvor vi finder det relevant.

 

Børn med særlige behov har brug for vidt forskellige tiltag, eksempler på metoder vi har brugt kan være ”tegn til tale”, konkreter, piktogrammer og guidning af barnet.
 

I samarbejde med forældrene kan vi inddrage vore Marte Meo pædag, Tværfaglig Enhed eller andre der kan støtte op om barnets udviklng og vores forståelse af, hvad der kan være godt at gøre.