Læreplaner

 

Læringsforståelse

 

Barnet skal have opfyldt de basale behov for mad, søvn, fysisk og psykisk omsorg og opleve følelsen af tryghed, for at det kan være i en lærende proces.

 

Barnet skal føle sig hørt, forstået, set og anerkendt som ligeværdig medspiller i de relationer, det indgår i. De lærende miljøer skal tage udgangspunkt i de spor (udtryk, interesser, motiver), verbale som nonverbale, som børnene sætter. Barnet skal have indflydelse på sin egen historie og liv i institutionen, opleve helhed og sammenhæng og føle sig som en vigtig del af et fællesskab.

 

Barnets nærmeste udviklingszone – og dermed potentielle handlekompetence, skal funderes dér, hvor det enkelte barns ressourcer og styrkesider findes. Her skal barnet ”tilpas udfordres”

 

Vores børn ”skal lære at lære”, og børn lærer bedst og mest gennem leg og samvær med andre børn. De skal lære, gennem guidning og med støtte fra voksne, at etablere, udvikle og vedligeholde relationer og venskaber med andre børn, De skal møde autentiske voksne med noget på hjerte. Voksne, som er troværdige, nærværende og til at stole på. Voksne, som vil være rollemodel og indgå i en betydningsfuld relation.

 

Vores børn har brug for trygge, overskuelige og genkendelige rammer – det giver overskud til at lære. De har brug for læringsrum, der er tydeligt afgrænsede i tid og sted, ofte med få andre børn og kendte voksne. Gentagelser og visualisering af det erfarede, er med til at danne mening for børnene.

 

 

Børn og forældre er tæt forbundne med hinanden. Det gode forældresamarbejde bygget på gensidig tillid, tryghed og anerkendelse er en forudsætning. Vi ved, at alle forældre vil deres børn det allerbedste, og vi vil gå mange veje for at møde dem i deres behov til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling.

 

Ofte ser vi børn, der af forskellige årsager og i forskellige situationer eller perioder, ikke trives eller udvikler sig. Disse børn benævner vi ”beredsskabsbørn” og dem møder vi i deres behov og understøtter med social – og/eller specialpædagogiske tiltag.

 

Rom blev ikke bygget på en dag – og at gøre en forskel, som gør en forskel i børnenes liv, tager ofte årevis i et dagtilbud som vores. Men vi har tålmodighed og ser det store i det små.

 

Læreplan for barnets alsidige personlige udvikling

 

 GLOBALT:

Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: ”Hvem er jeg – og hvad kan jeg?” Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses, som det menneske, det er.

Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge.

Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnets søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser.

 

 

LOKALT:

For hovedparten af børnene i vores dagilbud gælder, at de vokser op i familiemønstre, hvor fællesskabet er mere fremherskende end det individuelle. Dette kan bevirke, at barnet ikke umiddelbart får bevidsthed om egen identitet og kompetencer; hvem er jeg, hvad kan jeg.  Mødet med den danske institutionskultur og tradition kan være forbundet med skepsis og utryghed, fordi krav og forventninger til barnets udvikling og dermed forståelsen af begrebet opdragelse, oftest er forskellig fra det, som barnet og familien hidtil har kendt til. Derfor er den pædagogiske opgave heri rettet mod at give barnet lyst, redskaber og muligheder for at navigere i sin to-kulturelle identitetsdannelse.

 

En anden præmis i forhold til dette læreplanstema er, at vi ser familier, som er præget af traumeproblematikker, psykiske lidelser og/eller socioøkonomisk marginalisering. Dette har naturligvis afgørende betydning for børnenes mulighed for trivsel og udvikling, og kalder på en særlig tidlig indsats for at imødekomme dels børnenes aktuelle behov, men også i bestræbelserne på at nå ”95 % målsætningen.  

 

Mål

 

 

Tegn

Tiltag

 

Dokumentation og evaluering

 

 

 

Læreplan for sociale kompetencer

 

GLOBALT

Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler.

Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet.

I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar.

For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker.

 

 

LOKALT

Arbejdet med sociale kompetencer er noget af det, vi som dagtilbud beskæftiger os rigtigt meget med. Vi oplever, at en del af vores børn, når de starter hos os, har meget lille erfaring i det at være del af større fællesskaber, der ligger udenfor familiens rammer. De kan være impulsstyrede, have svært ved behovsudsættelse og dermed at agere hensigtsmæssig i sociale sammenhænge. Børnene kan være usikre, utrygge og har i mange tilfælde et lavt selvværd. De har svært ved at mærke egne grænser og har brug for støtte til at aflæse egne og andres hensigter eller behov. I perioder kan der være konflikter i børnenes relationer (både til andre børn, personale og forældre). Børnene kan have svært ved at etablere, vedligeholde og bevare venskaber, da de ikke er i stand til at løse konflikter verbalt, men må ty til mere udad agerende reaktioner. En anden væsentlig faktor er, at børnenes sociale arena er begrænset, fordi de i mange tilfælde har få legekompetencer, dvs. at legen som det vigtigste socialiserende læringsrum, som udgangspunkt har ringe vilkår.

 

Mål

 

Tegn

      har gode legerelationer

Tiltag

 Dokumentation og evaluering

 

                                                                                            

 

Læreplan for sproglig udvikling

 

GLOBALT:

Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer.

Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden.

Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser.

Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i de situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde.

 

 

LOKALT:

Størstedelen af dagtilbuddets børn er tosprogede. Dagtilbuddet ligger i et område med et indbyggertal på 90 % flygtninge/indvandrere, hvilket betyder at familiernes berøring med danske børn, familier og kultur er meget begrænset. Derfor vil børnenes sprog ofte være domænespecifik med risiko for at udvikle to ”halve sprog” eller at modersmålet bliver lav-status. Børnenes omverdenssprog er lille og ordforråd, sætningsdannelse mm. begrænset set i forhold til jævnaldrende børn i andre dele af Århus.

Den pædagogiske opgave er derfor at lære børnene et så nuanceret dansk, at det giver dem en god start på vejen til skole, uddannelse og job samt sikre, at de oplever, det at være et to-sproget barn som en ressource.

 

 

Mål

Tegn

 Tiltag

 

Dokumentation og evaluering

 

 

 

Læreplan for krop og bevægelse

 

GLOBALT

Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust.

Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling.

Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser.

 

 

LOKALT

Når børnene starter i dagtilbuddet, har de ofte kun lidt erfaring med at udfolde sig kropsligt, de er usikre på, hvad de rent faktisk kan med deres krop og kender sjældent ord og begreber for de enkelte kropsdele. Vi har en børnegruppe, som ikke er grovmotorisk eller finmotorisk aldersvarende; de har som udgangspunkt oftest ringe koordinations- og balanceevner.

 

Vores børnegruppe er inden for dette tema præget af de opdragelsesmønstre, der ligger implicit i familiernes kulturelle ophav. Således er børnene oftest ikke selvhjulpne, fordi de serviceres og hjælpes meget af deres forældre eller ældre søskende.

 

Børnene har generelt ringe kendskab til eller føling med deres krop. Fx hvad er rart, hvor gør det ondt, hvad er mine kropslige styrker eller begrænsninger. Det er ofte meget motorisk urolige børn, som har svært ved finde ro i deres egen krop og fysiske tilstedeværelse i en kontekst. Det betyder også, at børnene samtidig har vanskeligt ved at aflæse og/eller acceptere andre børns kropslige signaler eller grænser.

Nogle af vores børn har psykosomatiske problemer; lider af hovedpine, mavepine, er meget trætte el. lign. Det kan også udtrykkes som en generel fysisk utilpashed, hvor barnet har svært ved at beskrive eller placere en smerte. Den pædagogiske opgave er således at skabe rum, tid og relationer til at børnene gennem bevægelsen oplever større trivsel og gennem kroppen lærer sig selv og verden at kende.

 

Mål

 Tegn

 

Tiltag

 

Dokumentation og evaluering

 

Læreplan for kulturelle udtryksformer og værdier

 

GLOBALT:

Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder.

Børn skaber ofte særlige kulturelle udtryk som en del af fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser.

Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx ”Hvordan er man venner eller uvenner?” eller ”Hvad er rigtigt eller forkert?”. De lærer af hinandens erfaringer og kompetencer.

Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber.

 

 

LOKALT:

Vores børnegruppe er karakteriseret ved at leve et forholdsvist isoleret liv i Gellerupparken og har som følge heraf et ringe omverdenskendskab. 90 % af vores børn er to-kulturelle, og vi er som institution oftest det første møde med den danske kultur, med hvad det indebærer af normer, værdier, traditioner og kulturarv.

 

Ligeledes kendetegnes vores forældregruppe ved, at mange enten har svært ved at læse dansk eller er analfabeter, hvilket har stor negativ betydning for fx børnenes indføring i børnebogslitteratur i familien. Dertil kommer, at børnene oftest intet kendskab har til kreative materialer fx maling, klippe/klistre osv.; dette kan være grænseoverskridende for børnene at beskæftige sig med, når de starter i institution.

 

Mål

 

 

Tegn

 Tiltag

 

Dokumentation og evaluering

 

 

 Læreplan for natur og naturfænomener

 

GLOBALT:

Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen få det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed.

Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv.

Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer.

 

LOKALT:

De fleste børn i dagtilbuddet befinder sig i deres fritid mest indenfor Gellerupparkens område, hvorfor deres muligheder for at danne omverdenserfaring og dermed opleve naturen, er begrænsede. Det er vores oplevelse, at børnene i dette begrænsede omfang, oftest oplever naturen alene uden en voksen ved deres side. Dette udmønter sig i ringe viden om, forståelse og respekt for naturen. Således er mange af vore børn bange for helt almindelige dyr og insekter, og kan reagere ved at slå eller spytte efter disse. Vand, luft, ild og jord er som regel elementer, som børnene først stifter bekendtskab, når vi introducerer dem til det, men det er tydeligt, at åben himmel og luft under vingerne gør godt for børnenes fysiske, mentale og sociale trivsel. Derfor betragter vi naturen som et ekstra udviklingsrum.

 

Mål

 

  Tegn

 

Tiltag

 Dokumentation og evaluering