Særlig tilbud/sprogvudering                                          

 

 
 

Det fremgår af Dagtilbudsloven, at kommunen skal tilbyde alle 3 årige en sprogvurdering og efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand.

 

Fra 1. maj 2008 indføres dette tilbud i Århus kommune. Målet med dette redskab er dels at give et værktøj, som kan være med til at give personalet bedre forudsætninger for at kunne tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats i det daglige arbejde med børns sproglige udvikling. Dels kan sprogvurderingen være med til at afklare, hvilke børn, der har brug for en særlig indsats for at opnå et alderssvarende dansk.

 

Sprogscreening:

Alle børn med dansk som andetsprog, der bor i Århus Kommune, skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Sprogscreening danner grundlag for vurderingen af, om et barn har brug for sprogstøtte. Er dette tilfældet vil dagtilbuddet få tilført ressourcer for dette arbejde samt modtage vejledning fra sprogkonsulenterne fra Pædagogisk afdeling for pædagogik og integration. Ligeledes inddrages dagtilbuddets sprogvejleder i dette arbejde.