Feriepasning

 

Bestyrelsen har besluttet at alle dagtilbuddets afdelinger holder lukket 20 dage (4 uger) om året

 

Dagtilbudslederen har derfor besluttet at alle afdelinger i dagtilbuddet holder lukket følgende dage i 2020:

 

 

Da der kan være familier, der har behov for pasning når afdelingen har lukket, tilbyder vi fællespasning til de børn, der er tilmeldt på forhånd. Behov for pasning er, at I ikke har andre muligheder for at få passet jeres barn.

Fællespasningen foregår i en eller flere institutioner i dagtilbuddet.

 

Alle børn bliver automatisk meldt fri, så hvis I har brug for pasning til jeres barn når afdelingen har lukket, skal I henvende jer til den pædagogiske leder.

Når vi kender antallet af børn der har brug for pasning, beslutter vi hvilken institution der holder åbent, og familier der har tilmeldt børn til pasning vil få besked om hvor børnene skal være.

Institutionen er kun åben i det tidsrum hvor der er tilmeldt børn.

Personaleindtag er nøje tilpasset antallet af tilmeldte børn og det er derfor er det meget vigtigt for os, at I er præcise i jeres tilmelding og at I overholder jeres egen tilbagemelding.

Hvis I har tilmeldt jeres barn til pasning og alligevel ikke har brug for pasningen, skal I give jeres pædagogiske leder besked så hurtigt som muligt.

 

Vi bestræber os på at der på fællespasningsdagene vil være en voksen tilstede fra jeres barns institution, da fællespasningen er etableret som et forsøg på at spare ressourcer, vil der ikke være personale fra institutionen til stede hele dagen. I kan derfor ikke forvente at møde en voksen fra jeres barns institution både når I afleverer og når I henter jeres barn.

 

Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte den pædagogiske leder.