Dagligdagen

 

Generelt billede på dagligdagen i den enkelte afdeling.

Hverdagen starter tidligt og hver dag har sin egen rytme.

 

Morgen – afsked og hygge.

Morgenmaden står på bordet, når børnene ankommer med deres forældre fra kl. 6.30-7.30. Både børnehavebørn og vuggestuebørn spiser sammen om morgenen.

Forældre hilser lige godmorgen, hygger lidt og tager afsked med deres børn. Vi når som regel også lige at snakke sammen om dagens program, og om hvordan det går derhjemme. Kl. 7.30 går vi ind på stuerne.

Her kan børnene lege, slappe af – eller hvad de nu har lyst til ! Børnene besøger tit de andre stuer for at se, hvad der foregår og prøve nyt legetøj.

 

Formiddag – aktiviteter og udeliv.

Formiddagsfrugten står på bordet kl. 9.30. Vi samler børnene og snakker om det, der optager dem, og synger et par sange.

Ture og planlagte aktiviteter finder sted om formiddagen. Vi går på legepladsen, tager på ture eller starter aktiviteter f.eks. kreative aktiviteter, fælles bevægelseslege. Vi sætter stor pris på udelivet. Ude i naturen kan børnene bruge sig selv mere fysisk og mærke vind og vejr på deres egen krop,

Vi tager på både små og store ture, når det er muligt, Turene kan f.eks. gå til :

 

 

Frokost – mad og middagslur.

Frokost begynder allerede ved 11-tiden. Børnene skal af med udetøjet og vaske hænder. Børnene elsker at sætte tallerkner, glas, kander og bestik på vognene og køre madvognen ind på stuen.

På stuerne sidder børn og voksne i små grupper eller samlet ved et stort bord. Ofte har børnene faste pladser for at sikre at barnet kender :

Børnene hælder selv vand op af små kander og pakker madpakkens indhold ud. Vi hjælper de børn, der ikke kan spise selv, men forsøger at gøre børnene så selvstændige som muligt.

Middagsluren er en fast del af hverdagen for vuggestuebørnene.

 

Eftermiddag – leg og oprydning.

Her kan børnene lege ude og/eller inde, besøge andre stuer og vi læser bøger eller hører musik. Kl. 14 serverer vi frugt og brød.

Forældrene begynder så småt at komme.

Kl. 16.00 samles vi på en af stuerne. En ungarbejder rydder op, mopper stuerne, rydder op på legeplads og i resten af huset.