Dagligdagen

 

Dagens gang i Børnehuset Ole Rømer

 

06.30 åbner vuggestuen, og 3 medarbejdere møder ind

  • Vi serverer morgenmad i tidsrummet 06.30-07.30 – havregrød med mælk + smørklat. Vi bestræber os på, at det at spise morgenmad i vuggestuen skal være hyggeligt og stille og roligt, så børnene får en god start på dagen.

07.30 er der 1 medarbejder fra hver gruppe

  • Vi fordeler os i team/gruppe – afhængigt af hvor mange børn der er kommet. Vi opstarter små aktiviteter/lege, så der er en god stemning på stuen.

08.15 er der 2 medarbejdere fra hver gruppe

  • Vi fordeler os på stuerne.

08.30 cirka, holder vi samling

  • Ved samling får vi lidt at spise – rugbrød og vand. Vi vil gerne have fred og ro under samling, derfor bedes forældre ikke aflevere deres børn i dette tidsrum. Ved samling har vi blandt andet særligt fokus på fællesskabet i gruppen – hvem er her/hvem er her ikke, turtagning ift. ønske af sang/at være i fokus. Vi øver sprog via sang, sanglege, samtale.

9.00 er der 3 voksne fra hver gruppe

  • Dagens aktiviteter går i gang. Vi bestræber os på at inddele børnene i mindre grupper med en ansvarlig voksen for hver gruppe. Dette for at sikre fælles fokus, nærvær og overskuelighed for barnet.

10.30 spiser vi frokost

  • Frokost er tilberedt i vuggestuens køkken. Vi har guldmærket, hvilket betyder at kosten er mellem 90 og 100% økologisk. Ugen er opddelt, så mandag er grøddag, tirsdag er fiskedag, onsdag er grøntsagsdag, torsdag er køddag, og fredag er rugbrødsdag/restedag.

11.00-cirka 11.45 putter vi børn

  • (de små, som sover 2 gange, puttes når det passer i deres rytme).

11.30 har vi 3 krybbevagter, som går rundt ved børnene, mens de sover – 1 fra hvert team.

11.30-12.30 er der stuemøde/forberedelsestid

  • Stuerne har på skift stuemøde/forberedelse en fast dag i ugen.

12.00 (cirka) træder flyverfunktionen i kraft

  • ”Flyveren” er tilknyttet et team, så vi i alt er 5 voksne i et team om eftermiddagen.

13.30/14.00 spiser vi madpakker i gruppen (om fredagen i teams)

15.15-16.45: Ungarbejder i huset

  • Ungarbejderen er ansat til at varetage nogle praktiske opgaver – opvask i køkkenet, tømning af skraldeposer, vaske tøj etc.

16.15 samler vi de sidste børn til lidt brød og vand, i fællesrum, på legeplads eller i lukkegrupperummet

  • De andre grupperum er lukket ned.

16.30 aftaler lukkerne

  • hvem der er med de sidste børn.
  • hvem der tager sig af de sidste praktiske opgaver.

17.00/16.30 om fredagen lukker Børnehuset Ole Rømer.